- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
27

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De ældre Fremstillingsmaader lide alle af den Feil, at
Ilten bliver noget for kostbar, til at den ved større techniske
Arbeider kan benyttes istedetfor atmosphærisk Luft til at nære
Forbrændingen. I Aaret 1851 bekjendtgjorde Boussingault[1])
en Fremgangsmaade, der bar Præg af at være overordenligt
oekonomisk; han fremstillede nemlig Ilten af den
atmosphæriske Luft ved Hjelp af Barythydrat. Naar nemlig Barythydrat
opvarmes til svag Rødglødhede i en Strøm af kulsyrefri
atmosphærisk Luft, uddriver Luftens Ilt Vandet af Barythydratet,
og der dannes Bariumoverilte. Naar dernæst en Strøm af
Vanddampe føres over det dannede Bariumoverilte, afgiver dette
den optagne Iltmængde, som erstattes ved Vand, hvorved der
altsaa atter bliver dannet Barythydrat. Paa denne Maade maatte
en begrændset Mængde Barythydrat af Luften kunne
optage og senere atter frigjøre en ubegrændset Mængde Ilt, og
Materialet, som udfordredes til Fremstillingen, vilde være
indskrænket til Brændsel. Et Pund Barythydrat vilde paa denne
Maade ved hver Operation give 1 1/6 Cubikfod Ilt, og man
maatte altsaa med en lille Ovn, som paa eengang kunde
rumme 200 Pund Barythydrat, ved 4 til 5 Operationer i Løbet
af et Døgn kunne fremstille 1000 Cubikfod Ilt. Denne simple
Methode bar dog ikke endnu faaet nogen technisk Betydning,
hvilket hidrører fra, at det anvendte Barythydrat maa være
reent, navnlig ikke indeholde Kiselsyre eller Leerjord, hvis
det ikke ved den gjentagne Iltning og Afiltning skal sintre
stærkt sammen og tabe sin Evne til at optage Ilt af Luften.
Da imidlertid Glødningen maa foretages i Leerretorter, ville
disse Indblandinger ikke let kunne undgaaes.

Da Deville udførte sine Arbeider over Platinets Smeltning,
søgte han nye Fremstillingsmaader for Ilt, medens han
samtidigt undersøgte de ældre med Hensyn til Priisbillighed. Det


[1] Journ f. prakt. Chemie, LII p. 480, LIII p. 313. Compt. rend. XXXII
p. 261 og 821.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:16:23 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tiphyche/1862/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free