- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
48

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er de fortyndede Luftarter selv, som, forsaavidt der ingen
yderligere chemisk Decomposition finder Sted, fremtræde hver med
sit bestemte Farvespectrum, dannet aflyse Linier paa mørkere
Grund; Brinten giver saaledes tre Striber, en blændende rød
ved den yderste Ende af Spectret, en blaagrøn og en mindre
lysstærk violet. Af Ilten lykkedes det ikke at faae et constant
Spectrum; Striberne udvaskedes og andre traadte op, og
tilsidst ophørte Strømmen fuldstændigt. Grunden hertil maa
søges i, at Ilten efterhaanden samler sig ved den negative
Pol, hvorved Fortyndingen bliver saa stærk, at Strømmens
Gjennemgang bliver umulig; paa lignende Maade forholder
Chlor-, Brom- og Joddamp sig. Ammoniakluft gav et
Spectrum, sammensat af Qvælstoffets og Brintens, hvilket
altsaa viser, at Strømmen øieblikkeligt decomponerer
Forbindelsen. Vanddamp gav kun Brintens, Qvælstofforilte,
Qvælstoftveilte og Salpetersyrling kun Qvælstoffets Spectrum, fordi
den ved Decompositionen frigjorte Ilt forholdt sig som nys
meddeelt. Kulsyren gav Kuliltens Spectrum, hvilken igjen
kun meget langsomt decomponeres til Ilt og Kulstof. — Ved
denne Spectralanalyse er det tillige paaviist, at omend
Udladningen gjennem det lufttomme Rum var mulig, denne dog
ikke kan være lysende, da i modsat Fald Vacuets Spectrum
vilde gjenfindes i alle de øvrige Spectrer, hvad der ikke er
Tilfældet.

Til Grund for efterfølgende fjerde Række af Plückers
Undersøgelser ligger et af Ruhmkorff anstillet og af du Moncel
beskrevet Forsøg ved Udladningen af det Ruhmkorffske
Apparat. Naar han nemlig lod Jnductionsgnisten, som havde
en Slagvidde af 30—50 Centimeter, slaae over i en Afstand af
1—2 Centim., viste Gnisten sig omgivet af et taageagtigt,
ueensartet Lys, som fulgte Lufttrækket og blev paavirket
af Magneten. Smukkest viser Phænomenet sig, naar Gnisten
springer over mellem Messingspidserne af en almindelig
Udlader, hvis Forbindelseslinie er vandret i det æqvatoriale Plan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:16:23 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tiphyche/1862/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free