Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Magnetens Indvirkning paa den elektriske Udladning gjennem Luft, af Plücker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og gaaer igjennem Midten af det magnetiske Felt, bestemt ved
de to Halvankere, som symmetrisk ere anbragte paa Polerne af
en Hesteskomagnet, idet de vende de brede Flader mod
hinanden. Førend Elektromagneten er virksom, springer en
retlinet Gnist over, omgivet af det ovenomtalte Lys-Slør; under
Paavirkning af Magnetismen danner der sig i det æqvatoriale
Plan en Lysflade uden kjendelig Tykkelse, paa den ene Side
begrændset af den retlinede Gnist, som aldeles ikke paavirkes
af Magneten, paa den anden Side af en skarpt begrændset,
næsten halvcirkelformig, lysende Bue, som støtter sig til
Udladerne i to Punkter, som ligge omtrent to Centimeter fra
Spidserne. Fladen gjennemfares af og til af Lyslinier,
parallele med den ydre Lysbue, og een af disse udgaaer
regelmæssigt fra Spidserne selv, saa at Phænomenet ved
Contrasten viser sig som en indre mørkere Halvcirkel, omgivet af
en lysende, bred Stribe. Lysfladen betsaaer aabenbart af lutter
lysende Linier, som betegne de enkelte Udladninger mellem
Polerne. Ved Anvendelse af Messingspidser er den
halvkredsformede Flade violet og bliver gjennemfaret af lysviolette, ofte
guldgule Buer. — Ere kun de to yderste Spidser af Udalderne
ikke isolerede, danner den lysere Deel af Lysfladen sig som en
Meniscus. Har man Magnetens Nordende tilhøire, og gaaer
Strømmen ind imod Iagttageren, breder Lysfladen sig opad.
Phænomenet kan forklares ved følgende Betragtning:
Æqvatorialplanet skjærer alle magnetiske Curver under
en ret Vinkel. Den Linie, i hvilken Magnetraften virker
paa et i dette Plan beliggende Strømelement, ligger i samme
Plan og er lodret paa Elementet. Er Æqvatorialplanet et
eensformigt magnetisk Felt (hvad man tilnærmelsesviis kan
antage ved Anvendelsen af store Polflader), og tænke vi os
Lederen at være en fuldkomment bøielig Traad af given Længde
med faste Endepunkter i Æqvatorialplanet, vil denne antage
Form af en Cirkelbue, idet Cirklen er Ligevægtslinien for en
Traad, paa hvilken der fra den hule Side virker ligestore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
