- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
53

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Vædskernes Cohæsionsfigurer, af C. Tomlinson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

een af Vædskernes Cohæsionsphænomener af en paafaldende
Art. Anbringes saaledes en Draabe Lavendelolie paa
Overfladen af Vand, vil Adhæsionen bevirke, at Draaben spreder
sig til en tynd Hinde; men dennes Cohæsion vil snart faae
Overhaand, idet Hinden aabner sig paa en Mængde Punkter
og trækker sig sammen til en Mængde tynde og bugtede
Arme, hvorved Overfladen faaer Lighed med et ormstukket
Stykke Træ. Armene trække sig efterhaanden sammen til en
Mængde enkelte Skiver eller Lindser, som Vandet først søger
at sprede, men som dog paa Grund af Cohæsionen tilsidst
hævde deres Form. Den første Draabe har saaledes tilsidst
opløst sig i en Mængde Skiver med skarpt begrændsede Rande
og convexe Overflader. Disse Figurer, som ere Resultatet af
Draabens Kamp for at bevare sin Form, kalder
Tomlinson Cohæsionsfigurer. De ere afhængige af Substantsens
Cohæsion, Tæthed og Adhæsion til den Overflade, hvorpaa
den er anbragt.

Naar man vil anstille disse Forsøg, maa man forud
omhyggeligt rense det Glas, man vil anvende, med Svolvsyre og
Kaliopløsning og helst undgaae at aftørre det. Draaben anbringes
forsigtigt paa Overfladen af den i Glasset værende Vædske,
som forudsættes ikke at udøve nogen chemisk Virkning
paa den og maa anvendes i reen Tilstand. Jo mere
opløselig Draaben er i Vædsken, desto kortere Tid vil Figuren
bolde sig.

Paa Vand vil Kreosot saaledes holde sig i fem Minuter,
Æther og Alkohol kun en Brøkdeel af et Secund. Hvor kort
Tiden end er, vise disse Figurer sig dog eiendommelige for den
bestemte Substants, men variere med den som Underlag
benyttede Vædske.

Tomlinson opdagede snart, at Figurerne forandrede sig
for en og samme Substants efter dens Reenhed, saaledes
gav urenset Æther en Figur, der var meget forskjellig fra den
rensede Ælhers. Dette ledede ham til at gjøre en praktisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free