Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Striden mellem Caron og Frémy angaaende Staalets chemiske Constitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sikkerhed end netop Boussingault udføre denne overordeniigt
vanskelige Undersøgelse. Det viste sig da, at Jern, som
Peligot med den høieste Grad af Omhyggelighed havde
fremstillet ved Reduction af Jernforchlor med Zinkdampe og af
Jerntveilte med Brint, indeholdt en kjendelig, men dog
kun ringe, Mængde Qvælstof. Blødt Smedejern gav 0,00124
Qvælstof og Staal i et enkelt Tilfælde kun 0,00057. Ogsaa
Bouis anstillede Undersøgelser over Qvælstofmængden i Jern
og Staal og fandt blødt Jern 0,0018, i to Prøver af
Støbestaal 0,00011 og 0,00085 Qvælstof. Endelig lykkedes
det endog begge disse Analytikere at finde Staalprøver, i hvilke
intet Spor af Qvælstof var til at opdage.
Saaledes skulde man da troe, at Striden maatte være
afgjort til Gunst for Caron og Qvælstoffet afviist som nødvendig
Bestanddeel af Staalet; men allerede i Stridens Begyndelse
havde Chevreul udtalt, at Striden neppe vilde komme til
alene at dreie sig om Qvælstoffets og Kulstoffets Rolle, men
at Spørgsmaalet maatte opfattes i en større Almindelighed;
thi Hovedforskjellen imellem Jern og Staal er den, at dette
kan hærdes, en Egenskab, som forskjellige Stoffer vistnok
maatte kunne meddele det. Han antager, at Staal kan dannes
af Jern og Kulstof, eller af Jern, Kulstof og et tredie Stof,
eller endelig af Jern med et med Kulstof analogt Stof (Bor,
Silicium), og i dette Tilfælde vilde man endog have Staal
uden Kulstof.
Det franske Academi har erkjendt Vigtigheden af, at
Striden føres til Ende, ikke alene for at Videnskaben kan
have et positivt Udbytte, men ogsaa fordi Sagen kan have
stor praktisk Betydning, og den har derfor udnævnt den
samlede chemiske Section forstærket med Biot[1] og
Senarmont til Dommere i denne Sag. J. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
