Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 97 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den thermochemiske Theori. III, af Julius Thomsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den thermochemiske Theori af Julius Thomsen.

(Fortsættelse, see p. 65).

III. Almindelige Betingelser for Muligheden af en
chemisk Proces.

Den chemiske Proces kan være af meget forskjellig Natur;
ofte er den kun en directe Forening af to eller flere
Bestanddele til en Forbindelse, eller en Adskillelse af en bestaaende
Forbindelse i dens nærmere eller fjernere Bestanddele; men i
andre Tilfælde er den chemiske Proces mere sammensat, idet
der samtidigt dannes og udskilles Forbindelser af mere eller
mindre sammensat Natur.

Den daglige Erfaring frembyder et stort Antal Exempler
paa Processer, ved hvilke en Forbindelse dannes directe af
sine Bestanddele, saasom Kullets Forbrænding, Jernets Rusten,
Syrers og Basers Neutralisation. Saadanne chemiske Processer
ere stedse ledsagede af en let kjendelig Varmeudvikling; den
er stærkt fremtrædende ved Forbrændingsphænomenerne, ikke
ukjendt for den opmærksomme Iagttager ved Neutralisationen,
og kun ved Jernets Rusten unddrager den sig Opmærksomheden
paa Grund af den Langsomhed, med hvilken den foregaaer;
frembringer man derimod Jernets hurtige Iltning, bliver ogsaa
Varmeudviklingen kjendelig og kan endda stige saa stærkt,
at der vise sig pragtfulde Forbrændingsphænomener.

Den stærke Varmeudvikling er en Følge af, at i ethvert
af disse Tilfælde to Stoffer med stærk Affinitet have indgaaet
en Forbindelse. Af Affinitetstabellerne kunne vi finde
Størrelsen af den Varmemængde, som er frigjort. Ved Dannelsen
af 1 Æqv. Kulsyre udvikles 6000 Varmeenheder, hvilket med
andre Ord vil sige, at 0^gr,75 Kul ved at brænde til Kulsyre
giver en saa stor Varmemængde, som udfordres til at
opvarme 6000^gr Vand een Grad efter Hundrededeelsthermometret.
Ved Dannelsen af 1 Æqv. Jerntveilte (Fe²O³) er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>