- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
117

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikationen af Støbestaal og dettes Anvendelse, af Henry Bessemer - Lyn uden Torden, iagttaget af Dr. J. Schneider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Beholderen. Med en Beholder, som rummede fire Tons,
(den største hidtil benyttede) var Tabet ved Omsmeltningen af
Raajernet og dets Omdannelse 10 pCt., i Sverrig derimod, hvor
der arbeide med renere Jern, kun 8¾.

Ved ovenomtalte Fremgangsmaade kan man fremstille et
Metal af enhver Kulholdighed, ligefra det meest kulrige Staal
med en Styrke af 68 Tons paa Qvadrattommen og en
Haardhed, som gjør det uanvendeligt i de fleste Tilfælde, igjennem
alle Gradationer ned til det bløde, i sin Structur
kobberagtige Smedejern, som er let at bearbeide og har en Styrke
af 32 Tons pr. Qvadrattomme. Det Metal, hvoraf Bessemer
smeder Kolbestænger, har en Styrke af 40 Tons og egner sig
bedst til de allerfleste Anvendelser. Det er 15—18 Tons pr.
Qvadrattomme stærkere end Smedejern, kan dreies, bores,
formes og hamres lettere og er betydeligt seigere.

Bessemers Støbestaal vil navnlig finde sin Anvendelse
ved Fabrikation af Dampkjedler og Locomotiver, ved disse
sidste fortrinsviis til den Side af Ildrummet, i hvilken
Kogerørene ere anbragte. Til Kanoner er ligeledes det nysomtalte
Støbestaal med en Styrke af 40 Tons meest anvendeligt; paa
Grund af Materialets Seighed er det næsten umuligt, at de
kunne springe, hvorom man har overbeviist sig ved Forsøg.

For at give en Forestilling om, med hvilken Lethed
Støbestaalskyts udføres, skal her meddeles den Tid, der bruges
til en 18pundig Kanon. Det smeltede Støbejern blev tappet fra
Reverbeerovnen Kl. 1lh20m Formiddag, forvandlet til
Støbestaal i 30 Minuter og dernæst støbt ud til en Masse, der var 4
Fod lang og 16 Tommer i Qvadrat; denne blev smedet færdig
Kl. 7 Aften, hvorefter Kanonen kunde bores. Ialt var der
altsaa brugt 7 Timer 40 Minuter.                A. T.

Lyn uden Torden, iagttaget af Dr. J. Schneider.

At Lyn kunne optræde uden Torden er velbekjendt, idet
Kornmod er Gjenskin af fjerne Lysglimt. Det er ligeledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free