Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 120 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den til Smeltning af forskjellige Metaller fornødne Varmemængde, af Minary og Resal - Carrés Apparater til Iisfabrikation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I den Henseende anføres, at den Cupolovn, med hvilken der
blev arbeidet, smeltede i regelmæssig Drift 10 Pund Jern ved
1 Pund Cokes, der gav 0,12 Pund Aske og altsaa indeholdt
0,88 Pund Kulstof. Da 1 Pund Kul ved at forbrænde til
Kulsyre frembringer 8000^c og ved at brænde til Kulilte 2360^c,
svarer der til de anvendte 0,88 Pund henholdsviis 7040^c og
2070^c, medens det smeltede Jern har modtaget imellem
2920^c og 2040^c.

At bygge nogen Dom angaaende Ovnens Godhed paa
disse Størrelser er imidlertid ikke muligt, medmindre man
tillige veed, i hvilket Forhold Kullets tvende
Forbrændingsproducter fremtræde, da netop dette Forhold væsenligt
forandrer Varmemængden. I den af de nævnte
Experimentatorer udførte Regning er den af 1 Pund af Brændslet
udviklede Varmemængde ansat til 2830^c, hvilket altsaa vilde
antyde, at Ovnen næsten fuldstændigt anvender den udviklede
Varmemængde. Beregningen beroer imidlertid paa en
Feiltagelse, idet de antage Forbrændingsproductet udelukkende at
være Kulilte og ansætte den ved dennes Dannelse frembragte
Varmemængde til 3220^c istedetfor som anført til 2070^c.                J. T.

Carrés Apparater til Iisfabrikation.

At frembringe Iis i større Mængde til billig Priis er en
Opgave af ikke ringe Betydning for de varme Lande; thi i de
varme Klimater er Mennesket i høiere Grad paavirket af
Luftens Varmegrad end i vore Breder, hvor Sommerens
Varme kun sjeldent er trykkende, og hvor vi let ved vore Ovne
kunne mildne Vinterens Kulde, f de varme Lande forbruges
derfor en meget betydelig Mængde Iis, der ofte maa hentes
fra fjerntliggende Steder.

De Fremgangsmaader, som til forskjellige Tider have været
benyttede til kunstig Fremstilling af Iis, beroe i det Væsenlige
paa samme Grundtanke, nemlig at benytte den Varmebinding,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>