Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 138 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere Undersøgelser over Dannelsen af Kulbrintearter, af Berthelot - Directe Forening af Kul og Brint, af Berthelot

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8, Opvarmes let Kulbrint i et lukket Glasrør til en
Varmegrad, ved hvilken Glasset begynder at blive bladt,
dannes en ringe Mængde Naphtalin, medens den største Deel
af Luften ikke lider nogen Forandring:

10C2H4 =	C20H8 + H32
	Naphtalin.

Saaledes kan man da ved at gaae ud fra selve
Grundstofferne, Kul, Brint og Ilt, danne forskjellige
Kulbrintearter, hvorved er skeet et væsenlig Fremskridt i de organiske
Stoffers Synthese; thi netop disse Forbindelsers directe
Dannelse frembød hidtil nogen Vanskelighed. Man er altsaa nu
istand til af de uorganiske Stoffers Grundbestanddele, Kulstof,
Brint, Ilt og Qvælsfof, at danne Kulbrinte, Kulilte, Kulsyre,
Kulqvælstof (Cyan), Brintilte, Qvælstofbrint (Ammoniak) og
Qvælstofilte (Salpetersyre), af hvilke Forbindelser atter en
meget betydelig Deel organiske Stoffer kunne fremstilles.                J. T.

Directe Forening af Kul og Brint, af Berthelot[1].

Berthelot har i længere Tid havt den Tanke, at Kul og
Brint maatte kunne træde i directe Forbindelse ved tilstrækkelig
høi Varmegrad, og at der da maatte danne sig Acetylen,
C⁴H², som er den meest bestandige Kulhrinteart. Forgjæves
havde han forsøgt ved forskjellige Midler at tilveiebringe den til
Foreningen fornødne Varmegrad, indtil han endeligt faldt paa
den Tanke, at benytte Kulspidserne i den elektriske Lampe,
hvis Varmegrad er overordenligt høi. Det viste sig da, at
den forudfattede Mening er rigtig. Lader man nemlig en
Strøm af Brint passere imellem Kulspidserne i den elektriske
Lampe, naar de ere i glødende Tilstand, dannes der Acetylen
i meget betydelig Mængde, og som kan opdages, naar man
leder Luften, som har passeret Kulspidserne, i en Opløsning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>