Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den thermochemiske Theori. IV, af Julius Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det Foregaaende have vi bestemt Muligheden af
forskjellige chemiske Processer ved at gaae ud fra de efter et
absolut Maal bestemte Affiniteter og derved opnaaet et
Resultat, som stemmer med Erfaringen, idet vi tillige have
beriget denne med flere nye Kjendsgjerninger, som tidligere have
unddraget sig Opmærksomheden. Vi ville nu prøve Theorien
paa en noget anden Maade; vi ville for Bestanddelene i en
eller anden Forbindelse søge tilnærmelsesviis at beregne
Affinitetens Størrelse, nemlig ved at bestemme
Grændserne, imellem hvilke den maa ligge. Hvis vi ville bestemme
Affinitetens Størrelse i en Forbindelse AB, da maae vi kjende
en Proces, ved hvilken denne Forbindelse adskilles, og en,
ved hvilken den dannes; af den første Proces ville vi da kunne
aflede en høiere Grændse for Affiniteten, af den anden Proces
en lavere Grændse. Adskilles nemlig Forbindelsen AB af C i
AC og B, da haves
(A,B)<(A,C).
Dannes derimod Forbindelsen AB ved Indvirkning af B paa
AD, da er
(A,B)>(A,D)
og man erholder altsaa Affiniteten imellem A og B bestemt ved
(A, C) > (A, B) > (A, D).
Ved nu at gjennemgaae de bekjendte Processer, i hvilke
Forbindelsen AB adskilles, og de, i hvilke AB dannes,
erholdes to Rækker Tal, af hvilke de, der svare til den første
Række, stedse maa være større end de, som svare til den
anden Række; thi ellers vilde der opstaae en Modsigelse.
Det er den første Prøve; den anden er simpelthen den, at
bestemme Affiniteten ved Forsøg; thi den bør da falde imellem
de beregnede Grændser.
Som specielt Exempel ville vi søge Affiniteten imellem
Kobber og Chlor i Kobberforchlor, Cu2 Cl. At den maa
være større end Nul, følger ligefrem af, at Chlor og Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
