Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 186 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om det graae Støbejerns kulholdige Bestanddeel, af A. Calvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang i tre Maaneder med Jernet, men blev senere fornyet
hver Maaned i to Aar. Det viste sig da, at Virkningen af
Eddikesyren var afsluttet, thi der opløstes ikke mere Jern;
mindre fuldstændig var den ved Saltsyre, Svovlsyre og
Salpetersyre. Jernet havde ikke forandret sin oprindelige Form;
men Haardheden var betydelig aftaget ligesom Vægten, der
fra 15^gr,32 var aftaget til 3^gr,48, og Vægtfylden, som var
aftaget fra 7,86 til 2,75. Sammensætningen af det anvendte
Jern og den tilbageblevne Deel var følgende:

	Graat Støbejern.	Kulholdig Deel.
Jern . . . . . .	95,41	79,96
Kul... . . . .	2,90	11,02
Qvælstof . . . .	0,79	2,59
Silicium . . . .	0,48	6,07
Phosphor . . .	0,13	0,05
Svovl . . . . . .	0,18	0,10
Tab . . . . . .	0,11	0,21
	100,00	100,00

Størstedelen af de i Støbejernet tilstedeværende fremmede
Bestanddele blive saaledes tilbage i den Deel, der ikke
opløses af Eddikesyren, og hvis Sammensætning i det Væsenlige
er C²Fe³.

Calvert gjør opmærksom paa Nødvendigheden af fra Tid til
anden at undersøge Fundamenter af Støbejern, der ere i
Berøring med opløsende Bestanddele, selv om disse ere i meget
fortyndet Tilstand, f. Ex. med Havvand. Thi da Jernet ikke
ved denne Indvirkning forandrer sin Form, men derimod i
høi Grad sin Styrke, vil Øiet let kunne skuffes med Hensyn
til Jernets Beskaffenhed. Som bekjendt bliver Støbejern, der
i længere Tid har været i Berøring med Saltvand, omdannet
til en graphitagtig Masse, hvilket stemmer med ovennævnte
Iagttagelser.                 J. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>