Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Theori, af L. Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afvigelser i modsatte Retninger, eftersom Brydningsforholdet
laae over eller under en vis Grændse. Desuden lod Tykkelsen
af de Lag, hvor Brydningsforholdet var foranderligt, sig
nogenlunde beregne af Forsøgene, og som en god Control for
Theoriens Rigtighed viste det sig, at denne Tykkelse altid var
positiv og meget lille (1/10 til 1/100 af en Lysbølges Længde).
I en følgende Afhandling (Pogg. Ann. Bd. 114) gik jeg
nu et Skridt videre, deels for ad en anden Vei at finde
Stadfæstelse paa de i de foregaaende Afhandlinger fundne Resultater,
dels med et andet Maal for Øie, som laae i
Behandlingsmaaden af den stillede Opgave.
Mathematiken har en egen Maade, hvorpaa den udtrykker
Naturens almindelige Love, det er ved de saakaldte
Differentialligninger. Disse ere et Udtryk for Lovene i den
fuldkomneste Form, der overgaaer enhver anden, vi ved Sproget
kunne finde for dem. Thi upaavirket af enhver Forestilling,
hævder den sin Gyldighed, medens Sproget forandrer sig, efter
som vor Forestillingskreds udvides, og den udtrykker ikke
eensidigt alene den abstrakte Lov, men ogsaa implicite, i det
saakaldte Integral, alle de concrete Tilfælde, som ere mulige
under denne Lov.
I en saadan Form lade ogsaa de almindelige Love for
Lyset sig bringe, og betragte vi Lyset, saaledes som hidtil
er skeet, som Svingninger i det elastiske Stof, Ætheren, saa
have vi kun at holde os til de Differentialligninger, som
angive Lovene for Svingninger i et hvilketsomhelst elastisk
Legeme. Af disse Ligninger maa ogsaa den Lov, hvorefter
Lyset brydes og tilbagekastes af gjennemsigtige Legemer,
kunne udledes, men det var dog endnu ikke lykkedes, og
man maatte tage sin Tilflugt til Principer, der ikke vare
afledede af Differentialligningerne og derfor meget tvivlsomme.
Feilen laae her, ligesom tidligere, i Antagelsen af en
pludselig Overgang fra et Legeme til et andet; thi saadanne
pludselige Forandringer, der ogsaa strengt taget neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
