- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
203

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Theori, af L. Lorenz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retninger, være Aarsagen. Men ganske vist er der ogsaa
en anden Grund. Man kan nemlig indsee og, om man vil,
ligefrem beregne, at alle de smaa, uordentligt leirede Lag,
hvoraf man i Almindelighed maa tænke sig Glasset bestaaende,
ved en Formindskelse af Tærningens verticale Dimension blive
mere horizontale, og saasnart dette skeer, saa maaa
Dobbeltbrydningen indtræde, netop saaledes som man
iagttager den. Det kommer da atter an paa Ens Skjøn, om man
nu desuden vil antage den forskjellige Elasticitet som
medvirkende.

Endnu maa jeg dog tilføie, at saavel Differentialligningerne,
som de Betingelser, der deraf lade sig udlede for Lysets
Bevægelse paa Legemets Grændser, ikke pege hen i Retning
af den almindelige Theori, men mere i en anden, nemlig
mod de roterende Svingninger.

Ved en Methode, som jeg ovenfor har berørt, kan man
af Differentialligningerne atter udlede Principerne for Lysets
Brydning og Tilbagekastning for et hvilketsomhelst
gjennemsigtigt Legeme. Disse findes udtrykte i fire Ligninger,
svarende til ligesaa mange Ubekjendte. Elasticitetslæren og
Cauchy have 6 Ligninger, hvorfor to nye Ubekjendte maae
indføres. Disse blive de saakaldte longitudinale Svingninger,
der imidlertid hidtil ikke have været observerede og
naturligvis ikke kunne udledes af nærværende Theori, som er baseret
paa Erfaringen.

De samme fire Ligninger tjene til Bestemmelsen af Lysets
Bøining; men det viser sig, at de netop blive de samme,
som de, jeg har anvendt i min tidligere omtalte Beregning
af Bøiningen. Resultatet var her, at Svingningsretningen er
lodret paa Polarisationsplanet. Saaledes er ogsaa denne
Hypothese forsvunden fra den her udviklede Theori, der nu kun
beholder tilbage, som sin egentlige Basis,
Kjendsgjerningerne og Generalisationen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free