- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
209

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anilinfarvernes Fremstilling og Anvendelse, af W. H. Perkin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Anilin, sammensat C12 H7 N, findes færdigdannet i
Steenkulstjæren og samler sig ved Tjærens gjentagne Destillation i
den tunge Steenkulsolie. Det fremstilles ogsaa af Benzin,
C12H6, der findes i den lette Steenkulsolie, idet Benzinet
ved Salpetersyre omdannes til Nitrobenzin, C12H5(NO4), som
atter ved reducerende Virkninger giver Anilin. Af de af
Anilinet vundne Farvestoffer skulle de vigtigste blive omtalte.

Anilinpurpur, Violin og Rosein staae hinanden meget
nær, da deres Egenskaber kun afvige ubetydeligt fra hinanden.
De fremstilles alle ved Anilinets Iltning.

Anilinpurpur (Tyrisk Purpur, Mauve dye, Phenamin,
Indisin) faaes ved Blanding af lige Æqvivalenter svovlsuurt
Anilin og tvechromsuurt Kali. Der dannes et sort Bundfald,
som ved Vaskning med Vand befries fra det dannede
svovlsure Kali, derpaa tørres, udtrækkes fuldstændigt med flygtig
Steenkulsolie (Naphta) og tilsidst gjentagne Gange udkoges
med Alkohol, hvori Farvestoffet opløses. Ved Destillation af
Opløsningen bliver Farvestoffet tilbage som en smuk,
broncefarvet Substants. Denne kan benyttes til Farvning, men for
at erholdes chemisk reen maa den opløses i meget kogende
Vand og den filtrerede Opløsning bundfældes med et Alkali.
Bundfaldet udvaskes fuldstændigt og tørres, opløses derefter i
absolut Alkohol, filtreres og afdampes til Tørhed i Vandbad.
Det saaledes erholdte Anilinpurpur har et bronceagtigt
Udseende, men viser sig blaaviolet i tynde Blade ved
gjennemgaaende Lys.

Anilinpurpur er tungt opløseligt i koldt Vand, skjøndt
Vandet antager en dyb mørkerød Farve; mere opløseligt er det
i varmt Vand, og Opløsningen stivner ved Afkjøling til en Gelee.
Farvestoffet er opløseligt i Methyl- og Æthylalkohol, men
uopløseligt i Æther og Kulbrinter. I Anilin opløser det sig.
Det opløses lettere i syret end i reent Vand og udfældes af
sine vandige Opløsninger af Alkalier og Salte; Qvægsølvchlorid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free