- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
210

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anilinfarvernes Fremstilling og Anvendelse, af W. H. Perkin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

giver i disse et fiint Bundfald, som, udrørt i Vand, giver en
i gjennemgaaende Lys blaa eller violet Vædske.

En lille Mængde Kali- eller Natronhydrat farver den
alkoholiske Opløsning violet uden at forandre den videre.
Kogning med alkoholisk Kaliopløsning decomponerer ikke
Farvestoffet.

Anilinpurpur opløser sig i concentreret Svovlsyre med en
smudsig grøn Farve, som ved en svag Fortynding gaaer over
til smukt Blaat; ved stærk Fortynding faaes atter den
oprindelige Purpurfarve. Anilinpurpur kan i en heel Time opvarmes
med Nordhauser Svovlsyre uden at blive decomponeret.
Saltsyre forholder sig som Svovlsyre. Chlor og rygende
Salpetersyre fremkalde Decomposition. Tinchlorid er uden Indvirkning.

Ligeoverfor stærkt reducerende Stoffer forholder
Farvestoffet sig som Indigo. Blandes saaledes en alkoholisk
Opløsning deraf med Svovlammonium, faaes en svag bruun
Vædske, som atter farver sig smukt purpurrød, naar den
udsættes for Luften. Paa samme Maade virker Jernforilte,
medens Svovlsyrling ikke forandrer Farven.

Blandes de vandige Opløsninger af Tannin og
Anilinpurpur, faaes en i reent Vand uopløselig Forbindelse med
noget mattere Farve, der ligesom det frie Farvestof opløser
sig i conc. Svovlsyre, hvoraf det atter udfældes af Vand.

Fugtigt Blyoverilte forvandler Anilinpurpur til Rosein.

Violin fremstilles af Price paa følgende Maade: En
vandig Opløsning, indeholdende 2 Æqv. Svovlsyre og 1 Æqv.
Anilin, bringes i Kog, blandes med 1 Æqv. Blyoverilte,
koges i nogen Tid og filtreres varm. Det mørkt
purpurfarvede Filtrat koges med Kali, indtil alt Anilin er uddrevet;
det herved opstaaende Bundfald samles paa et Filter,
udvaskes med Vand og opløses i fortyndet Viinsyre. Opløsningen
filtreres, inddampes til et ringe Rumfang, filtreres atter og
fældes med et Alkali. Det saaledes dannede Violin er et meget
mørkt, purpurfarvet Pulver, som ved Opløsning i Alkohol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free