- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
321

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Meddelelser angaaende Kryolithindustrien, af Julius Thomsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nogle Meddelelser angaaende Kryolithindustrien,
af Julius Thomsen[1].

Der har i Løbet af det sidste Decennium udviklet sig her
i Landet en ny og omfangsrig Industrigreen, som frembyder
en særegen Interresse derved, at den er grundet paa
Anvendelsen af et Mineral, Kryolith, der kun findes et enkelt
Sted paa Jorden, og som indtil for nogle faa Aar tilbage blev
betragtet som en mineralogisk Curiositet. Allerede i Slutningen
af det forrige Aarhundrede havde man ved Arsutfjorden i
Sydgrønland fundet dette eiendommelige Mineral, som
Andrada paa Grund af dets iislignende Udseende gav Navnet
Iissteen eller Kryolith. Den ældste chemiske Undersøgelse
over Kryolithens Sammensætning skyldes Abildgaard, der
efterviste, at der af Mineralet kunde udskilles Flussyre,
Leerjord og et Alkali, som Abildgaard antog for Kali, men som
efter Klaproths senere Undersøgelse var Natron. Kryolithen
tiltrak sig derved en høi Grad af Opmærksomhed; thi det var
det første Mineral, i hvilket man havde efterviist Natron.
Senere har Kryolithens Sammensætning gjentagne Gange været
Gjenstand for Undersøgelser, navnligt af Vauquelin og
Berzelius og i den nyeste Tid af Deville; Resultatet har
i alle Tilfælde været det samme, nemlig at Kryolithen bestaaer
af 1 Æqv. Fluoraluminium og 3 Æqv. Fluornatrium. Imedens
saaledes Kryolithens Sammensætning allerede var fuldstændigt
kjendt kort Tid efterat Mineralet var blevet opdaget,
indskrænkede Kjendskaben til dets Egenskaber sig væsenligt til,
at Kryolithen er et let smelteligt Mineral, som ved en
Opvarmning med Svovlsyre adskilles under Udvikling af Flussyre.
Over et halvt Aarhundrede hengik, efterat Mineralets
Sammensætning var bleven paaviist, uden at man tænkte paa nogen
technisk Anvendelse af Kryolithen, og Aarsagen var væsenligt


[1] Tildeels meddeelt i det Kgl. danske Vidensk. Selskab i Januar 1862.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free