- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
322

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Meddelelser angaaende Kryolithindustrien, af Julius Thomsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den, at de Egenskaber, paa hvilke den hele techniske
Anvendelse af Kryolithen er grundet, vare ukjendte, indtil jeg i
Aarene 1849—50 underkastede Mineralet en Undersøgelse fra
et andet Synspunkt end det, fra hvilket de tidligere Analytikere
havde betragtet Sagen. Det viste sig da, at Kryolithen
med stor Lethed adskilles af Kalk og Kalksalte
,
saavel paa den tørre som paa den vaade Vei, et Forhold, der
havde unddraget sig alle tidligere Analytikeres Opmærksomhed,
men paa hvilket netop hele Kryolithindustrien for Øieblikket
er baseret. Idet jeg havde opdaget Methoden til Kryolithens
techniske Behandling, var altsaa det første store Skridt gjort;
men der stod endnu tvende meget væsenlige Dele af Arbeidet
tilbage, nemlig paa de i Laboratoriet vundne Resultater at
udkaste Planen til en fabrikmæssig Behandling af Mineralet,
og at skaffe selve Mineralet tilveie fra den fjerntliggende, paa
Grund af Monopolhandlen vanskeligt tilgjængelige Koloni.

For at sikkre denne vanskelige Sag et heldigt Udfald,
søgte jeg om Eneret paa de af mig opdagede
Decompositionsmethoder af Kryolith, hvilket blev mig bevilget paa 10 Aar
indtil Udgangen af Aaret 1863. Først i Slutningen af Aaret
1855, altsaa omtrent 2½ Aar efterat der var meddeelt mig
Eneret, bleve de af mig opdagede Egenskaber bekjendte i en
videre Kreds ved en Meddelelse af H. Rose i Poggendorffs
Annaler Bd. XCVI p. 154, i hvilken han anfører, at større
Partier Kryolith (nogle faa Centner, hvilket rigtignok dengang,
da Kryolith var et sjeldent Mineral, kunde gaae for et stort
Parti) vare fra Kjøbenhavn tilstillede nogle Sæbesydere i Stettin
tilligemed Anviisning til ved Hjælp af Kalk at fremstille
Natronlud af Kryolithen. Nu var Isen brudt; de techniske
Journaler i Tydskland og Frankrig udbredte denne uventede Nyhed;
flere Chemikere beskjæftigede sig med at underkaste
Kryolithen en Undersøgelse fra dette nye Synspunkt; men Ingen
af dem havde vel nogen Anelse om, at jeg paa den Tid
allerede længe havde været paa det Rene med Kryolithens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free