- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
330

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Meddelelser angaaende Kryolithindustrien, af Julius Thomsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Deel af Laget maa være gaaet tabt. Bunden af denne lille
Bugt, der ved Lavvande tildeels ligger tør, dannes nemlig af
Kryolith, som er stærkt blandet med fremmede Stoffer.

Det er nu 6 Aar siden, at det første Skib blev afsendt
til Grønland for at indtage en Ladning Kryolith. Det havde
nemlig viist sig umuligt igjennem den Kgl. grønlandske Handel
at faae tilført saa store Partier, at der derpaa kunde bygges
nogen Fabrikation. De faa Tønder Kryolith, som Handelen i
de nærmest forudgaaende Aar havde seet sig istand til at
indsende, vare kun tilstrækkelige til nogle større Forsøg. En
technisk Benyttelse af Kryolithen efter en større Maalestok
fordrede selvfølgeligt en uhindret Adgang til Laget. Det var
derfor nødvendigt at udvirke en Tilladeise til for privat Regning
at lade bryde Kryolith. Mange Vanskeligheder stillede sig i
Begyndelsen mod en saadan Benyttelse af Kryolithlaget.
Regeringen havde Betænkeligheder ved at tilstede Brydning af
et Mineral, om hvis Værdi man ikke let kunde danne sig det
rette Begreb, og der blev derfor først udstedt Tilladelse til
at bryde een Skibsladning Kryolith, mod at svare en meget
høi Afgift for det brudte Qvantum. For de tvende følgende
Aar blev Bevillingen given efter en mere udvidet Maalestok
og mod en noget mere moderat Afgift. Først fra Aaret 1859
tilstod Regeringen Ret til Brydning af Kryolith, uden
Indskrænkning i Henseende til Mængden, en Bevilling, som
udløber med Aaret 1863, og som for de derpaa følgende 10
Aar er fornyet, imod at der svares en forhøiet Afgift, og at
Brydningen ikke synker under en bestemt Størrelse, 60000
Centner aarligt. Anskuelserne om Kryolithindustriens Betydning
have saaledes efterhaanden forandret sig; Bevillinger til
Brydning af Kryolith bleve nemlig efterhaanden givne paa 1, 2, 5
og 10 Aar; men, samtidigt med at Tidsrummet blev udvidet,
bortfaldt ogsaa den Skranke, som de første tvende Bevillinger
satte imod Kryolithindustriens Udvikling, ved kun at tilstede
en meget indskrænket Brydning; den tredie Bevilling hævede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free