Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og jevnt og ere derfor øconomiske. Ved en
Fremgangsmaade, som er patenteret i Preussen og Fngland, fremstiller
han dem tillige aldeles uden Sveisning. (Polyt. Centralbl. 1S53
p. 1489).
Først støbes en Stang med afrundede Ender, som faaer
sin foreløbige Form i en Ambolt. Derpaa bores Huller i de
afrundede Ender, og mellem disse sauges Stangen igjennem
efter Længden. Hullerne udvides nu ved Dorne, og Kiler
drives ind i Saugsnittet for efterhaanden at give det sin
ringformige Figur. Den kommer da under Strækhammeren og derfra
af og til paa en Ambolt, hvor en særegen Sæthammer giver
den sin rette Form, Tykkelse og Krumning. Den fuldkomne
Runding faaer Hjulskinnen som sædvanligt paa en Maskine.
Tilsidst afdreies den. Istedetfor Hamring anvendes ogsaa
Sveisning.
Af saadanne Hjulskinner er hidtil fabrikeret c: 40000,
der bruges saavel i Europa som i Indien og Amerika.
Som Beviis for disse Hjulskinners Fordeelagtighed var
udstillet nogle, som havde løbet i længere Tid. Et Par
Locomotivbjul, som vare betyngede med 200 Centner, havde
løbet 14387 Mile uden at trænge til Afdreining, et andet
15977 Mile med en Belastning af 170 Centner.
Ogsaa til Locomotivaxer, som saa let gaae istykker og
saaledes foranledige Ulykkestilfælde, om end Materialet har
været godt, anvendes og anbefales Støbestaalet.
Til Jernbaneskinner vil i Almindelighed Støbestaalet være
for dyrt, men vil dog paa ganske enkelte Steder, hvor
Trafiken er saa stærk, at de nu anvendte Skinner maae fornyes
omtrent fire Gange aarligt, være oeconomiske.
Borttagning af Blæk fra Papir. Foranlediget ved en
Vexelforfalskning, hvor det gjaldt at paavise Idenditeten af to
Slags Blæk, har Dr. Dullo undersøgt Maaderne, hvorpaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
