- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
362

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til Spectralanalysen, af Plücker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor den stærkest lysende. Ved nu at anbringe den snevre
Deel af Røret foran Spalten i Spectroskopet og undersøge paa
almindelig Maade det af den glødende Luft udsendte Lye,
fandt Plücker Spectrene af forskjellige Luftarter og Dampe.

Hans nyere Undersøgelser adskille sig nu fra de ældre
navnligt kun derved, at ban har arbeidet med et kraftigere
Inductionsapparat og med en mindre stærk
Fortyndingsgrad
af Luften. Forsøgene have givet følgende
mærkværdige Resultater:

1. Luftarternes og Dampenes Spectre forandre sig med
Styrken af den elektriske Strøm, og vise ved større
Strømstyrke en Tilbøjelighed til at blive continuerlige.

2. Aarsagen til denne Forandring er den stigende
Varmegrad, som frembringes ved den stærkere Strøm, saaledes
at altsaa Stribernes Antal og Beliggenhed er en Function af
Varmegraden.

3.Ved at forøge Tætheden af en sammensat Luft eller
Damp samtidigt med, at man forstærker den elektriske Strøm
og udsætter Røret for en stigende Varmegrad, kan man
efterhaanden lade fremtræde deels Forbindelsens Spectrum,
deels det som er eiendommeligt for dens Grundbestanddele,
alt eftersom Varmegraden virker til at forene Bestanddelene
eller adskille Forbindelsen.

Ved at undersøge Brint, hvis Tæthed udgjorde en halv
Atmosphære, paa den angivne Maade, ved Hjælp af
Ruhmkorffs store Apparat, fandt Plücker et Spectrum, der
fuldkomment stemte overeens med det tidligere bekjendte, og
som altsaa viste en rød, en blaa og en violet Stribe. Men
da han bragte en Condensator i Forbindelse med Ruhmkorffs
Apparat, hvorved som bekjendt Gnisterne vinde i Intensitet,
forandrede Spectret aldeles Udseende, det blev continuerligt;
den blaae og den violette Stribe vare ikke mere kjendelige
paa den lyse Baggrund, og kun den røde Stribe viste sig
uforandret paa sin Plads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free