Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Anskaffelse og Opstilling anslaaes til c. 190 Ød., og det maa
herved bemærkes, at den ogsaa kan anvendes til andet Brug,
f. Ex. til Dampning af Foderet, naar den blot forsynes med et
Damprør. (P. C. 1863 p. 187 efter deutsche ill. Gewerbe-
zeitung). A. T.
Kautscehukfabrikatioenen har i den senere Tid til-
taget betydeligt i Omfang. Medens Kautschunken tidligere
saagodtsom kun brugtes af Tegneren som »Viskelæder« og af
Chemikeren til bøielige og dog tætte Rør, har den nu faaet
den meest udstrakte Anvendelse, navnligt til Fodtøj, vandtætte
Klæder og elastiske Tøier, ligesom der i den seneste Tid har
aabnet sig nye Anvendelser for den, fabrikeret til Ebonit eller
Vulcanit (s. d. Tidsskrift I. p. 374) og Kamptulicon (li. p. 57).
Den epokegjørende Opdagelse var Kautschukens Vulcanisation
i 1842, hvorved der raadedes Bod paa de Egenskaber, som
hidtil havde staaet i Veien for dens Anvendelse, nemlig dens
Mangel paa Elasticitet i Kulden og dens Klæbrighed i Varmen.
Processen bestaaer. i at forbinde Kautschuken med Svovl, der
kan anvendes i smeltet Tilstand, som Chlorsvovl eller Svovl-
kalium. Simplest er. det dog at ælte den sammen med Svovl-
blomster, hvorved Massen ingen væsenlig Forandring under-
gaaer, derpaa forme den efter Ønske, og endeligt at opvarme
den til 150%, hvorved Forandringen, der kaldes Vulcanisation,
indtræder. — I Harburg findes en af Europas største Kaut-
”&thukfabriker, tilbørende Firmaet Cohen, Vaillant & Co.,
hvor der i Henhold til en Beskrivelse, som findes i Pol. Cen-
tralbl. 1863 p. 55 dagligt fabrikeres 3000 Par Galocher og
anvendes .Dampmaskiner af tilsammen 450 Hestekraft. — Den
reneste Kautschuk kommer fra Para i Brasilien i Form af
smaa Flasker, dannede ved at Træets flydende Saft er hældt
ud over en Leerform i gjentagne Lag, som hver Gang tørres
over Ild, hvorved Røgen sværter Massen, eller i Solvarmen.
Mindre gode Sorter, i Form af uregelmæssige Lapper, sammen-
rullede i Bundter, komme fra Ostindien og Java. Disse urene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
