Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
eller i Ord: Ved de Flammer, som i Almindelighed an-
vendes til Belysning, forholder den hele Udstraaling
sig omtrent som Lysstraalingen. Men imedens Udstraa-
lingen i Sammenligning med den hele Varmeudvikling for Sper-
. macetlyset og Olielampen udgjør omtrent ), er den for Gasflammen
noget mindre, nemlig $—/,, hvoraf altsaa følger, at Gasflammen
varmer stærkere end andre Flammer af samme Lysstyrke.
Andre Lyskilder, saasom Sollys og elektrisk Lys, skal jeg
senere undersøge; men for de almindelige Flammer gjælder
altsaa, at Flammens Udstraaling for Eenhed af Lysstyrke er
omtrent 200" i Minutet. Dette er imidlertid den hele Ud-
straaling, saavel Varme som Lys; men den Opgave, jeg havde
stillet mig, var at bestemme den Deel, der maa tilskrives
selve Lysstraalerne. Vi komme derfor nu til den anden Deel
af Undersøgelsen, nemlig den, der gaaer ud paa at adskille
Varmestraalingen fra Lysstraalingen og særligt at maale
den sidste. ’
Fuldstændigt at adskille Varmestraaler fra Lysstraaler er
maaskee neppe muligt paa Grund af deres ringe Forskjel i
physiske Egenskaber. Lader man Straalerne fra et glødende
Legeme brydes i et Prisme, da ville de forskjellige Straaler
ordne sig efter deres Brydbarhed; man vil paa denne Maade
faae et lysende prismatisk Billede, hvis midterste lysende Deel
indeholder de forskjellige farvede Lysstraaler, indesluttet paa
begge Sider af usynlige Straaler, nemlig paa de mindre bryd-
bare Straalers Side af Varmestraaler og påa den modsatte
Side af Straaler, der navnligt give sig tilkjende ved deres che-
miske Virkninger. Overgangen er fuldkomment jevn fra Varme-
straalerne til Lysstraalerne og fra disse til de chemiske
Straaler. Forskjellen imellem de forskjellige Straaler ligger
altsaa kun i deres Brydbarhed; Straaler af en Brydbarhed, der
ligger imellem bestemte Grændser, opfattes af Øiet som Lys,
de andre derimod ikke. Naar Straalerne paa deres Vei møde
et gjennemsigtigt Legeme, vil i Reglen frembringes en For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
