- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
241

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

paa Gas af forskjellig Vægtfylde. Ved een og samme Gas
kan man i Almindelighed til en vis Grændse sige: ja større
Tryk, desto mindre Lysstyrke af samme Rumfang. Ved ulige
vægtfyldige Gasarter er Forholdet noget anderledes; thi den
vægtfyldigere Gas blander sig lettere med Luften, hvorved Lys-
styrken aftager; en Forøgelse af Tryk virker her altsaa endnu
ugunstigere. Deite viste sig tydeligt ved Forsøget med Kul-
iteblandingen, som slet ikke vilde brænde ved et Tryk af 29
Millimeter. Kuliltens Vægtfylde er nemlig 0,967, og Blan-
dingens altsaa næsten lig den atmosphæriske Lufts. Ved at
blandes med sit lige Rumfang Brint gav den 0,72 af den
Lysstyrke, man Øk af Brint, der indeholdt ligesaa meget Benzol.
— Sumpgas, .som indeholdt 3 Rumfangsprocent Benzol gav i to
Rækker Forsøg som Middeltal 2,13 og 2,20 Gange saa meget
Lys som Normaklammen. Til at give Sumpgassen samme
Lysstyrke udfordredes kun 1 Rumfangsprocent Benzol. At en
saadan Forskjel maa finde-Sted, finder let sin. Forklaring. Til
at brænde 1 Rumfang Brint eller kulilte bruges +. Rumfang lit
eller 22 Rumfang" Luft, til 1 Rumfang Sumpgas derimod det
Firedobbelte: Dennes Flamme maa derfor blive meget læn-
gere og den Deel af Gassen, som brænder usynligt i Flam-
mens yderste Kappe, meget mindre end ved andre Gasarter.
Naar Lysstyrken dog ikke bliver 4, men kun 2 eller 3
Gange saa stor, maa Grunden være den lave Varmegrad,
Sumpgassen frembringer ved Forbrændding. De beregnede
Flammetemperaturer ere nemlig for Kulilte 32517, for Brint
31069, for Sumpgas 2539. Denne Forskjel sees ogsaa paa
Flammen ; thi medens Flammen af Kulilte og Brint med
Benzol er lille og blændende hvid, er Sumpgassens med
Benzol stor og guul. At Kulilten trods den høie Varmegrad
gav et ugunstigere Resultat end Brint, maa udentvivl tilskriveg
det store Tryk, idet alle de omtalte Forsøg vare anstillede
ved et Vandtryk af 29 Millimeter. — De Resultater, som vi
her have faaet for de forskjellige Gasarter, kan man ikke
Tidsskrift for Physik og Chemi. Il. . 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 11:44:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free