Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
bronce sveder saaledes Tinnet ud, naar der skydes uafbrudt i
længere Tid med Kanonen. Ved Sammensmeltning af 3 Dele
Fluorsiliciumkalium, 1 Deel Natrium i smaa Stykker og 1
Deel Kobberspaaner erholdt de en Legering med 12 pt.
Silicium, som var meget haard, skjør og hvid som Vismuth.
Denne tjente til Udgangspunkt for Fremstilling af de andre
Legeringer. |
Legeringen med 4,8 pCt. Silicium har en smuk lys
Broncefarve, er blødere end Jern, men haardere end Bronce
i Forholdet 45:39; den kan ligesom Jern behandles med Fiil,
Saug og Dreiestaal, medens almindelig Bronce forstopper Filen.
Den er fuldkomment strækkelig, og Traaden er ligesaa stærk
som Jerntraad. Legeringen smelter ligesaa let som Bronce.
I det Hele taget blive Legeringerne med Kobber desto haardere,
jo mere Silicium de indeholde, men tabe i Strækkelighed. De
alle ere fuldkomment eensartede og lide ingen Saigring. Der
er bleven foreviist det franske Academi to smaa Kanoner af
saadanne Legeringer, den ene indeholdende 4,8 pCt. Silicium,
den anden noget rigere, men mere haard og lidt skjør.
Tin kan smeltes sammen med Silicium, men dette ud-
skilles næsten fuldstændigt ved Afkjøling. Derfor kan man
benytte Tin istedetfor Zink ved Fremstilling af Silicium. Bly
synes heller ikke at forene sig med Silicium. (Ann. de
Chimie et de Physique (3) LXVII. p. 435). A. T.
Kunstig Fremgøtilling af Apatit og Wagnerit.
I dette Tidsskrifts iste Aargang p. 58 og 80 er meddeelt
nogle Undersøgelser af Deville angaaende kunstig Dannelse
af Mineralier. I Forening med Caron har han fortsat disse
med de to Mineralier Apatit og Wagnerit. Apatitens Formel
er 3(Ph05.3CaO0) bi, Ca; den findes i Naturen i de ældre
Formationer og i vulkanske Lavaer og synes altsaa at være
frembragt paa den tørre Vei. Den er tidligere bleven frem-
stillet paa tre forskjellige Maader; af Daubrée ved at lede
18 =
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
