- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
328

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

Det sidstes Hovedbestanddeel er ved alle almindelige Combi-
nationer Vand, der er gjort ledende ved en Tilsætning af en
Syre; det første derimod er Kul, Platin eller et andet Metal,
som ikke indvirker chemisk paa de andre Led i den gal-
vaniske Kreds. —

Efterat det saaledes er viist, under hvilke almindelige
Betingelser den elektriske Strøm fremkommer ved chemiske
Virkninger, bliver Spørgsmaalet, hvor stor en Mængde
Elektricitet der kan udvikles ved en bestemt che-
misk Proces. Der lader sig ifølge Sagens Natur let fast-
sætte et Maximum for den udviklede Elektricitetsmængde.
Deune kan nemlig maales ved de Virkninger, som den kan
frembringe, og iblandt disse egner den elektriske Strøms
Varmeudvikling sig bedst for Øiemedet. Naar den udviklede
Elektricitet ikke udretter andet Arbeide end at opvarme de
Legemer, igjennem hvilke den strømmer, da have vi i den
derved fremtrædende Varmemængde et Maal for Elektricitets-
mængden. Nu er det ovenfor viist, at den elektriske Strøm
dannes af den Arbeidsmængde, som bliver fri ved den che-
miske Proces; den vil altsaa i det Højeste kunne udrette et
Årbeide, som er lig det, der blev anvendt til selve Strømmens
Dannelse; men dette er bestemt ved den Varmeudvikling,
som under almindelige Forhold vilde ledsage den che-
miske Proces, og altsaa følger deraf, at det hele Arbeide,
som den elektriske Strøm vil kunne udrette, i det Højeste kan
være lig den Arbeidsmængde, som frigjøres ved den che-
miske Proces.

Derimod er der Intet, af hvilket man a priori kan slutte
til den Deel af den frigjorte Arbeidsmængde, som antager
Charakteren Elektricitet. Jeg anstillede derfor i Aaret 1856
en Række Undersøgelser for at bestemme Størrelsen af den
Årbeidsmængde, som den elektriske Strøm er istand til at
frembringe i Sammenligning med den Arbeidsmængde, som
frigjøres ved den chemiske Proces, fra hvilken den elektriske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 11:44:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free