Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jernilte . . 2200 se "2,20
Sand, Tab 0. desl.....….0000e eee eee eee 10,66
| 100,00
Qvælstofmængden udgjorde 3,12 Procent.
Det sees heraf, at der findes en stor Mængde Fedtstoffer
og Qvælstof deri. De førstnævnte ere tilstede i ligesaa stor,
ja større Mængde end i flere olieholdige Frø, og Støvet vilde
derfor egne sig godt til Sæbekogning eller til indvinding af
Olie, som paany kunde bruges i Fabrikationen.
Stoffet kunde ogsåa paa Grund af dets Qvælstofmængde
benyttes i Agerbruget enten directe blandet med Staldgjødning,
phosphorsuur Kalk og Guano, eller som Raamateriale for
kunstige Gjødningsstoffer. Paa denne Maade vilde der bevares
en betydelig Mængde Qvælstof for Agerjorden. Fordeelagtigt
vilde det være forud at fjerne de indeholdte Fedtstoffer, da
Qvælstofmængden ikke derved formindskes. (Bull. de la soc.
d”enc. April 1863 p. 242).
Træets Beskyttelse mod Pælelkreébøen, der gjør
saa megen Skade ved at angribe Træ, naar det staaer i Salt-
vand, opnaaes ikke ved Kreosot efter Bethells Methode.
Dette fremgaaer af Vandbygningsarbeider, foretagne paa for-
skjellige Steder i England, saaledes som D. Stevensen med-
deler, og det uagtet Imprægneringen var foretaget med den
største Omhu af Bethells egne Folk. Derimod viser Im-
prægneringen sig særdeles praktisk ved Jernbanesveller. (Bull.
de la soc. d’enc. April 1863 p. 235).
En Forkulning af Træets Overflade bevarer det
som bekjendt godt, navnligt i fugtig Jord og i Vand. Anven-
delsen har dog kun været indskrænket, fordi man ved den
Fremgangsmaade, man benyttede, ikke tilstrækkeligt var Herre
over Processen, saaat Træet mistede sin oprindelige Form.
En Franskmand har søgt at skaffe denne Methode større An-
vendelse ved istedetfor den vilde Flamme fra en aaben Ild at
anvende Gas- eller Brintflammer, som man kan regulere efter
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
