- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
372

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

Behag, saaat man kan bestemme, hvor dybt Stykket skal forkulles,
og undgaae at forandre Træets oprindelige Form. Erindrer
man, at man ved Hjælp af saadanne Flammer afbrænder de
fremstaaende Trevler paa Bomuldstøierne uden Beskadigelse af
disse, vil man indsee, hvor let de lade sig regulere. Det paa
ovennævnte Maade tyndt forkullede Træ skal have holdt sig
godt og vilde derfor fortrinligt finde Anvendelse ved Jern-
banesveller, alle Slags Pæle, Skibstræ, Gulvbræder, Vand-
ledningsrør og Trug.

Optiken anvendt i Theatret. Åt det er Frankrig,
som navnligt har indlagt sig Fortjeneste ved at skaffe Natur-
videnskaberne deres rette Anvendelse ogsaa i Theatrene,
saaledes at Scenearrangementet bliver smukt og istand til
at styrke Illusionen istedetfor at svække den, er let for-
klarligt, naar man erindrer, at Videnskabelighed og god
Smag ere Særkjender for Franskmanden. I den foregaaende
Aargang af Tidsskriftet have vi omtalt, hvorledes man havde
bragt en bedre .og sundere Belysning af Scenen tilveie og
indrettet en hensigtsmæssig Ventilation af Tilskuerpladsen.
Ved denne Leilighed skulle vi navnligt dvæle ved to andre
Anvendelser, nemlig det elektriske Lys og det Drummondske
Kalklys. i

Det elektriske Lys anvendtes første Gang ved Operaen i
Aaret 1846. Det gjaldt om at fremstille en Solopgang, og den
lykkedes og blev modtaget med almindeligt Bifald, hvorfor For-
tjenesten nærmest tilfalder Duboscq, som havde paataget sig
Ledelsen. Efter den Tid er sjeldent en Ballet eller en Opera
med større Scenearrangementer bleven spillet, uden at det
elektriske Lys er bleven benyttet til at fremkalde en eller anden
Virkning, og det galvaniske Apparat hører med til Inventariet
ved ethvert af de større Theatre. Ruhmkorffs Inductions-
apparat, som giver meget lange Inductionsgnister, er bleven
benyttet i et Stykke, hvor man skulde have en Candelaber, som
tilsyneladende antændte af sig selv; paa Apparatet anbragtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 11:44:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free