- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
7

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Luftseiladsen paa dens nuværende Standpunct

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kilogram for Skruen, Bevægelsesmaskinen og den til
Opstigningen fornødne Opdrift.

For at finde, hvor stor Kraft der udfordres til at bevæge
denne Ballon, maae vi beregne dens Hovedtversnit lodret paa
Bevægelsesretningen, nemlig:
Ballonens Hovedtversnit 314 Qvadratmetre.
Tversnittet af Gondol, Touge o. a. 16 -
F = 320 Qvadratmetre.


Nu bliver Bevægelsesmodstanden P af en Flade F i et
Medium, hvis Tæthed udtrykkes ved γ, naar Hastigheden er v,
udtrykt ved Formlen

P = ((alfa * v2) / (2 g)) * F γ ,

hvor Modstandscoefficienten α, som er afhængig af det
svømmende Legemes Form, for Kuglen er 0,6.

Antage vi nu, at Ballonen i Vindstille skulde bevæges
fremad med en Hastighed af 10 Metre i Secundet, altsaa 36
Kilometre eller 4,8 Mile i Timen, altsaa Jernbanefart, saa vilde
Luftmodstanden, som svarer til denne Bevægelse, være:

P = 0,6 * (102 / (2. 9,8) 320. 1,3 = 1273 Kilogram,

altsaa den til Bevægelsen nødvendige Kraft = 10. 1273
Kilogrammeter = c. 170 Hestekræfter, afseet fra det Krafttab, der
finder Sted paa Grund af Gnidning eller af anden Grund i
selve Ballonens Masse.

Den samme Hastighed udkræves, naar Ballonen skulde
kjæmpe med en Modvind paa 10 Metres Hastighed, uden at
den dog herved vilde komme af Stedet.

Da en saadan Vind ikke engang kan kaldes heftig, sees
det uden videre af det nys Udviklede, at man med vore
nuværende Hjælpemidler maa gjøre Afkald paa at forsyne et
Luftskib med Maskiner, som skulde gjøre det muligt at seile
i en hvilkensomhelst Retning, endogsaa mod Vinden, og dette
har ogsaa forlængst været klart for alle insigtsfulde
Luftskippere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free