- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
8

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Luftseiladsen paa dens nuværende Standpunct

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men vi have ogsaa seet, at det er muligt at styre et
Luftskib, naar man meddeler det en egen Hastighed, om denne
ogsaa er nok saa ringe. Da nu Luftmodstanden er
proportional med Hastighedens Qvadrat, altsaa Kraftforbruget
proportionalt med tredie Potens af Hastigheden, stiller Sagen sig
betydeligt simplere i dette Tilfælde. Skal Hastigheden saaledes
kun være 1 Meter, udfordres hertil kun en Kraft 12730 / 103
= c. 12 3/4 Kilogrammeter el. 1/6 Hestekraft.

Endnu simplere bliver Tilfældet, naar man giver Ballonen
en Form, som frembyder en mindre Modstand mod
Bevægelsen end Kuglen gjør; medens Modstandsofficienten for denne
er 0,6, som vi have seet, har man ved velbyggede Dampskibe
bragt denne ned til 0,05 eller 1/20. Balloner, som skulle
styres, have derfor en langagtig Form, og ere tilspidsede i begge
Ender, hvorved ogsaa Virkningen af det anbragte Styreapparat
bliver betydeligt større. I »Comptes rendus« for 17 October
1870 meddeles et Project til et saadant Luftskib af den
bekjendte Skibsbygger og Ingenieur Dupuy de Lôme.
Ballonen har en Figur, som kan tænkes frembragt ved en
Cirkelbue, som dreier sig om sin Chorde, der indtager en
vandret Stilling. Dens største Udstrækning er altsaa i vandret
Retning; Længden er 40 Metre, medens dens største lodrette
Tvermaal, paa Midten, er 14 Metre, og herfra tilspidser den
sig altsaa jevnt udad. Forat Vinden ikke ved sit Tryk skal
forandre Formen, skal der i Ballonen vedligeholdes en
Spænding af 3/10000 til 4/10000 Atmosphæren Overtryk, hvilket vilde
udgjøre et Tryk af 3-4 Kilogram paa hver Qvadratmeter af
Ballonens Overflade.

Enderne af det Net af Snore, som omgive Ballonen, ere
forbundne med to Stænger, som løbe henunder Ballonen i
Retning af dens Længde; og i disse Stænger er da atter
Gondolen ophængt ved Snore. Ovenover Gondolen, imellem
denne og de omtalte Stænger, er i en Ramme anbragt en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free