Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Julius Thomsen: Brintens Affinitet til Chlor, til Ilt og til Qvælstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens Tallene i femte og sjette Linie fjerne sig omtrent
10000C fra hinanden, udjevne Feilene sig dog saaledes, at
Værdierne af (N, Ha) kun ere 3980 og 776C forskjellige fra hinanden.
Begge de sidste Spalter vise tydeligt, hvorledes Foran«
dringen af et Tal, t. Ex, den, som Favre har foretaget med
Chlorbrintens Absorptionsvarme, kan influere paa andre Tal.
Antager man det af Favre bestemte Tal 17479 for rigtigt, kan
man ikke sætte (N, H3, Aq) = 31470°, men maa antage
Tallet 34674, som er 3204 større, for denne Reaction, fordi
netop (Cl H, Aq) indgaaer i Beregningen af (N, H3, Aq).
Paa de heraf opstaaende Feil have mine ærede Samtidige,
som beskjæftige sig med thermochemiske Beregninger, ikke
rettet deres Opmærksomhed.
I dette Tilfælde befinde H. Deville og Hautefeuille
sig. I deres Afhandling »Mesure des propriétés explosives
de chlorure d’azote" findes foruden de Feil, som jeg har
paaviist andetsteds (Berichte d. d. chem. Gesellschaft, 1871, S.
922) desuden den, at de samtidigt sætte (H Cl, Aq) = 17479C
og (N, H3, Aq) = 31470, medens de skulle sætte 34674 som
den Størrelse, der svarer til den første, saaat de altsaa faae
en Feil af 3200 i deres Resultater. - Med Berthelot
forholder det sig paa samme Maade, idet han (Comptes rendus, 1869,
S. 626) benytter for (Cl H, Aq) Tallet 17430C, medens han
andetsteds (Ann. Chim. Phys. Række 4, Bd. 22, S. 89)
benytter Tallet 31500 for (N, H3, Aq).
Ved saadanne Unøiagtigheder fremkomme mange
urigtige Resultater, som gjøre mere Skade end Gavn.
Thermochemien er endnu ikke saaledes gjennemarbeidet, at
almindelige Resultater lade sig opstille med Sikkerhed, navnligt
ikke støttede paa ældre, unøiagtige Iagttagelser. Hvad
Videnskaben fordrer er ikke Benyttelsen af ældre for største Delen
unøiagtige Resultater, men en udstrakt og med Nøiagtighed
gjennemført experimental Undersøgelse, hvis Resultater kunne
tjene som Grundlag for en mathematisk Behandling af den
dynamiske Chemi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
