- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
54

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Pasteurs Udtalelse om Liebigs Undersøgelser over Gjæringen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mælkesyrefermentet og forskjellige Mucedineer, som standse
Alkoholfermentets Udvikling. Dette er de Vanskeligheder, som Liebig
havde at gjøre med, og som han ikke har vidst at fjerne.

Hvad Eddikegjæringen angaaer, fastholder Pasteur
nu som før, at den kun foregaaer under Medvirkning af
Eddikefermentet »Mycoderma aceti«, og at der ikke paa den hele
Jord findes en Draabe Viin, som bliver suur alene i
Berøring med Luft, uden at Mycoderma aceti iforveien har været
tilstede i samme. Liebig bestrider denne Anskuelse og fører
Eddikedannelsen tilbage til en simpel Iltning. Han omtaler
saaledes Riemerschmids Eddikefabrik, som er een af de
største og bedst ledede i Tydskland og i hvilken den fortyndede
Alkohol under hele Driften ikke faaer nogen fremmed
Tilsætning; og Høvlspaaner, som uafbrudt havde været i Brug i
denne Fabrik i 25-30 Aar viste sig frie for Mycoderma aceti.
Dette synes rigtignok at tale afgjørende for Liebigs
Anskuelser, thi man kan ikke forstaae, at en Plante kan fremkomme
i en Vædske, som ikke indeholder de til dens Ernæring
nødvendige Bestanddele. Fremdeles har Liebig i den første Deel
af sin Afhandling ved at omtale Pasteurs Undersøgelser over
Ølgjæren fremhævet, at Pasteur troer at have frembragt
Ølgjær, som er svovlholdig, i en Væske, som ikke indeholder
Svovl. Pasteur mener imidlertid, at Liebig tager Feil i begge
Tilfælde; den Gjæraske, Pasteur havde sat til sine
Opløsninger, indeholdt svovlsure Salte, og hvad den fortyndede
Alkohol angaaer, saa er den fortyndet med almindeligt Vand, som
indeholder alle de mineralske Bestanddele, som behøves til at
ernære Mycoderma aceti. Pasteur holder derfor fast ved sin
Anskuelse om Eddikegjæringen.

For at bringe Sagen til en Afgjørelse foreslaaer Pasteur
følgende Fremgangsmaade. Liebig skulde blandt Akademiets
Medlemmer udnævne nogle, og i disses Nærværelse vil da
Pasteur gjentage de to Fundamentalforsøg, som Liebig
bestrider, og det med Stoffer, som Liebig selv maa levere ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free