Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Professor A. Coldings Undersøgelser over Luftens Strømningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Naturen. Men naar Theorien er correct, og vi altsaa for
den betragtede Orkan have Trykhøiden:
V2/g = 9,76 par. Linier Qviksølv = 710 Fod Lufthøide,
saa følger deraf videre, at Orkanens største Hastighed har
været: V = 149 Fod pr. See., eller noget nær den største
Orkanhastighed vi kjende, hvilket ligeledes stemmer med den
Voldsomhed, hvormed Antigua-Orkanen rasede.
Herefter kunne vi nu ogsaa bestemme Grændserne for
den egenlige Orkan, hvis Hastighed sædvanligt regnes at
variere fra 120 til 150 Fod i Sec. eller derover: thi naar vi i
Formlen (1) sætte v = 120 Fod og V = 149 Fod, saa finde
vi den søgte Afstand x = 0,53. H = 12,7 Miil; den
egenlige Orkan begyndte altsaa omtrent Klokken 5½ i en Afstand
af omtrent 15 Miil fra Axen og ophørte Klokken 10½ eller
2½ Time efterat Orkanens Axe havde passeret St. Thomas.
I Professor Doves Afhandling findes det angivet, at Orkanen
begyndte Klokken 5 3/4 og ophørte Klokken l1 1/2, hvilket
imidlertid formodes kun at være en Angivelse efter et Skjøn; men
i alle Tilfælde synes dog ogsaa Erfaringen herved at svare
temmelig godt til hvad Beregningen giver. Spørge vi til
Slutning om den Hastighed, hvormed de yderste Dele af Hvirvlen
roterede, saa finde vi efter Formlen (1), idet vi deri sætte
x = H, at den søgte Hastighed kar været 84,5 Fod pr. See.
eller 12,6 Miil i Timen. Sammenlignes denne Hastighed med
Orkanens fremadskridende Hastighed, som vi kave fundet at
være c. 6 Miil i Timen, saa sees det, at Hvirvlen skred frem
med en Fart, der omtrent var halv saa stor som Hvirvlens
ydre Rotationshastighed. Dette Forhold peger hen paa et
andet, som vi kunne iagttage, hvor en Vandstrøm gjennem en
Broaabning eller lignende løher forbi et bagved Broen
stillestaaende Vand. Under saadanne Forhold har Prof. Colding nemlig
havt Leilighed til at bemærke, at der mellem Strømmen og
det stillestaaende Vand dannes Vandhvirvler, som bevæge sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
