- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
76

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Professor A. Coldings Undersøgelser over Luftens Strømningsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtræder først paany, naar Vandet har fordeelt sig eensformigt
nnder et noget høiere liggende horizontalt Vandspeil.
Indstrømmer der derimod en permanent Vandstrøm i Beholderen,
saa bliver Forholdet et andet, idet Vandspeilet først da
antager en permanent Stand, naar Tilløb og Afløb holde hinanden
i Ligevægt; men da vil Vandspeilet i Beholderen, saavelsom
enhver anden Niveauflade, indstille sig med et Fald ned imod
Udløbet, som vil danne sig over Overkanten af hele
Beholderen, naar denne er fuld til Randen, og Tilstrømningspunctet
t. Ex. befinder sig i Midten af Beholderens Bund. i
fuldstændig Overeensstemmelse hermed maae ogsaa Forholdene
indstille sig i et permanent roterende Fluidum, naar der til dette
finder en stadig Tilstrømning Sted; thi hvis der paa noget
Punct af en roterende Vandmasse eller et andet roterende
Fluidum foregaaer en permanent Tilstrømning ude fra, saa
vil Trykket i Hvirvlen forøges paa alle Puncter, idet
Vandspeilet, og dermed alle de med samme parallele Niveauflader
med Constant Tryk, nødvendigviis maae antage en høiere Stand
og et i Forhold til Tilstrømningen svarende Fald imod de
oprindelige, til Ligevægt svarende Niveauflader, fra Indløbet
ud i alle Retninger, hvor Fluidet kan bortstrømme.

Men naar dette er rigtigt, og vi derhos betænke, at en
Lufthvirvel kun kan modstaae det ydre Lufttryk, naar
Rotationshastigheden har en bestemt Størrelse, saa vil man ogsaa
let indsee, baade at der langs Jordoverfladen maa tilstrømme
Hvirvlen en stor Mængde Luft fra det Ydre, og at denne
permanente Luftstrøm igjen maa bortstrømme til det Ydre i
Retning af Niveaufladerne. Naar nemlig en saadan Lufthvirvel
bevæger sig hen over Jordoverfladen, saa møder den
mangfoldige Modstande, som formindske Rotationshastigheden og
give Anledning til de tilsvarende heftige Vindstød, der ere
bekjendte fra Orkanerne. Den derved bevirkede Formindskelse
af Rotationshastigheden ved Jordoverfladen giver da ligefrem
det ydre Lufttryk Overhaand, og dette fremkalder deels den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free