Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Fr. Siemens's nyere Glassmelteovne med continuerlig Drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hele Glasmassen bliver tilstrækkeligt udsat for Varmen og
bliver fuldstændigt smeltet. I Klaringsrummet staaer Glasmassen
kun 10 Tommer høit; derfra flyder den gjennem to
Aabninger forneden i en Skillemuur, som ikke naaer op til
Hvælvingen, over i Arbeidsrummet, som danner en Halvcirkelflade.
Her staaer Glasmassen ligeledes 10 Tommer høit, og
Arbeidshullerne ere anbragte i Halvcirklens Omkreds, Skillerummene,
Broen og Skaalens Basis ere afkjølede ved Luftcirculation.
Ovnrummet er foroven lukket af en halvcylindrisk Hvælving,
som over Arbeidsrummet fortsætter sig i en Hvælving med
dobbelt Krumning.
Ved Anvendelsen af den her beskrevne Ovn, der af
Siemens benævnes »Wannenofen«, har man den Fordeel at
kunne undvære Digler. Fabrikationen af disse er nemlig
meget vanskelig og langvarig, og den kræver, af denne Grund og
fordi Diglerne vare saa kort, en meget stor Plads. De
vare imidlertid saa kort, fordi de ere stærkt udsatte for
Temperaturskiften, derved at den kolde Glassats kommer i
Berøring med de glødende Sider, og fordi Temperaturen
under Glassmeltningens hele Forløb maa forandres. Dette
undgaaes nu ved Skaalovnen. Temperaturen er Constant i hver
enkelt Adeling, og Glassatsen sættes til i saa smaa Mængder,
at den ikke behøver at komme i Berøring med Skaalens Sider.
Denne holder sig derfor betydeligt længere, og det har viist
sig, at i Mangel af et bedre Materiale selv Ramsays
almindelige ildfaste Steen kunde bruges til at danne Skaalens Bund.
Ifølge en Meddelelse af Berh. Friehling i Dinglers
Polyt. Journal, Bd. 203, S. 14, (1. Januar 1872) ere begge de
omtalte Ovne indførte ved Grev Danneskjolds Glasværker her i
Landet. De continuerlige Glaspotter benyttes i en almindelig fransk
Ovn med directe Fyring til Medicinsglas, medens den
sidstbeskrevne Ovn benyttes til Bouteilleglas, Det har viist sig, at
denne sidste Ovn kan magte en meget tungtsmeltelig Sats;
der benyttes nemlig en meget kalifattig Feldspath tilligemed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
