- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
105

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hefte - Priisopgaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


De detaillerede Undersøgelser over Hovedplaneternes
Spectra, som ere fremkomne siden Spectroskopets Indførelse
i Astronomien, have hidtil langtfra ført til Resultater, hvis
indbyrdes Overeensstemmelse kan siges at være
tilfredsstillende endog blot i Hovedtrækkene. Med Sikkerhed veed man
for Øieblikkket i Grunden kun, at disse Spectra ingenlunde ere
identiske med Sollysets, medens der derimod hersker en
betydelig Uvished, som i visse Tilfælde endog gaaer over til
ligefrem Modsigelse, saasnart det gjælder Bestemmelsen af de
nytiltrædende Absorptionsstribers og Belters Beliggenhed,
der f. Ex. for Uranus’s Vedkommende synes næsten aldeles
at forandre Spectrets Charakteer og Beskaffenhed. Vel er
det sandt, at de Observationer, der udkræves for at give disse
Undersøgelser den ønskelige Bestemthed, høre til de
vanskeligste og delicateste i Astronomien overhovedet, men for en
Deel maa Kilden til de ovenberørte Uovereensstemmelser især
før 1868 vistnok søges deri, at man ved de tidligere Forsøg
endnu aldeles savnede en almindelig og normal Spectralskala,
saaledes som først Ångstrøms berømte Arbeide for faa
Aar siden har leveret den. I den Overbeviisning, at de
analyserende Apparaters og Maaleredskabers nuværende
Beskaffenhed tillader at gjennemføre den spectroskopiske Undersøgelse
af Planeterne Venus, Mars, Jupiter, Saturn og Uranus
saaledes, at der ingen væsenlig Tvivl kan blive tilbage med
Hensyn til Hovedliniernes, samt Gruppernes og Belternes
Beliggenhed og særlige Beskaffenhed i de enkelte Spectra, udsætter
det kgl. danske Videnskabernes Selskab sin Guldmedailie med
Tillæg af en Pengesum af Medaillens Værdi for en
Fremstilling af de nævnte Hovedplaneters Spectra, ledsaget af en
kritisk sammenlignende Betragtning af de Resultater, som
navnligt Dr. William Huggins, Pater Secchi, Dr.
H. Vogel, og, særlig for Jupiters Vedkommende, Le Sueur i
Melbourne tidligere have fremsat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free