- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
115

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hefte - Kuldefrembringelse og Iisfabrikation ved Methylæther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket paabydes baade af Økonomien og af Hensyn til
Ætherens Brændbarhed, l Kuldeapparatet er det bestandigt den
samme Mængde Methylæther, som circulerer, idet Vædsken
fordamper ved sin Indtræden i Apparatet, og Dampene atter
fortættes til Vædske ved Sammentrykning. Afkjølingen
virker først paa en vandig Opløsning af Chlorcalcium, som har den
Egenskab ikke at fryse ved den Kulde her er Tale om. Denne
Opløsning er anbragt i et Trækar, som er beklædt med Straa
og Filt, som skal holde paa Kulden, og i samme findes en
Række af Rør, omgivne af en cylindrisk Kappe. En roterende
Pompe suger Opløsningen ud af Trækarret og driver den
atter ind i samme gjennem de omtalte Rør, hvor den afkjøles.
Methylætheren træder nemlig fra Beholderen ud i
Mellemrummet mellem Rørene og Kappen, fordamper her, hvorved
Rørene og derigjennem Opløsningen afkjøles, og Dampene
suges bort ved den modsatte Ende af Kassen og trykkes atter ind i
Beholderen. Niveauet i denne holder sig derved nogenlunde
Constant. I Chlorcalciumopløsningen, som paa Grund af
Circulationen har en temmelig eens Temperatur, - 10° C, sænkes
Formerne med Vandet, som skal fryse; Isen er hvid med
uregelmæssig Krystallisation.

Alle Rør, naturligviis med Undtagelse af dem, hvori
Chlorcalciumopløsningen circulerer, ere tæt beklædte med slette
Varmeledere med Undtagelse af enkelte Stykker, som derfor
bedække sig med Iis, dannet af den omgivende Lufts Fugtighed;
dette er for Arbeideren et Kjendetegn paa, at Apparatet
arbeider. Pompen er omgivet af en dobbelt Kappe,
og i det ringformige Mellemrum circulerer bestandigt en Strøm koldt Vand,
som optager den Varme, som bliver fri ved Methylætherens
Fortætning. Desuden er der truffet alle Forholdsregler til
Forhindring af, at Methylætherdamp undviger.

Vil man frembringe Afkjøling i techniske Øiemed, lader
man den kolde Chlorcalciumopløsning circulere i det Rum, som
skal afkjøles, ligesom man jo ellers opvarmer et Rum ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free