- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
157

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hefte - Mejillones-Guanoen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Guanomassen varierer derfor mellem 2-4 Millioner Tons.
Saameget fremgaaer imidlertid af disse Overslag, at dette
Guanolag i sin Betydning for Europas Forsyning med
Gjødning maaskee kun overfløies af de peruvianske Leier. Hvad
Mægtigheden angaaer, har det viist sig, at man sine Steder
efter Fjernelsen af Sandlaget er trængt 40 Fod ned uden at
have naaet Lagets Bund.

Mejillones-Guano-Leiet ligger mellem den 23. og 25.
Grad sydlig Brede i næsten ganske regnløst Klima, og
Veirforholdene ere næsten ganske som Perus; ikkedestomindre
har den Antagelse, at Qvælstofmængden under saadanne
Omstændigheder maatte forholde sig som i Peru-Guanoen, ikke
bekræftet sig, idet Qvælstofmængden i Mejillones-Guanoen
kun udgjør indtil ½ Procent.

Hvilke Processer der have betinget Qvælstoffets og de
qvælstofholdige Stoffers Forsvinden, og i hvilken Form det er
udtraadt, er ikke bekjendt. Maaskee skyldes dette Lagets store
Ælde eller en Oversvømmelse af Havet.

Mejillones Guanoen er et fiint Pulver af læderbruun
Farve, hvori kun findes enkelte Klumper, som let trykkes
itu,, desuden indtil 3 Procent indblandede granitagtige
Stenarter. Ved Glødning i Platindigel taber den 14-15 Procent
i Vægt; men Ammoniakudviklingen er kun svag; Asken er
hvid, sjeldent guulagtig. Af den tørre Guano opløser
Vand 6 Procent, i Opløsningen findes svovlsuur Magnesia,
svovlsuur Kalk ved Siden af Chlornatrium, Chlormagnium,
salpetersyrligt og salpetersuurt Natron og Spor af Kali og
Phosphorsyre. I fortyndet Saltsyre opløser den sig meget let
under Kulsyreudvikling, idet der foruden Granitstykkerne bliver
en bruun humusagtig Substans tilbage, som kun efterlader
Spor af Aske ved Glødning.

Guanoen har ifølge forskjellige Analytikere følgende
Sammensætning:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free