Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6-7. Hefte - Om Maaling af meget høie Varmegrader og om Solens Varmegrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thermometersubstans, Vanddamp eller Kulsyre, hvis
UdvidelsescoefOcienter til henimod 200 eller 300° ere meget nær lig
Luftens, vilde t. Ex. Anvendelsen af Kulsyre indeholde en
Kilde til Feil, som maatte udøve en stor Indflydelse paa
Nøiagtigheden af den pyrometriske Bestemmelse. Thi Kulsyre
lider allerede ved Rodglødhede meget kjendelig Dissociation,
og den vilde af den Grund vise høiere Varmegrader end Luft[1].
Men hvem vil paastaae, at selv Brinten er et usammensat
Legeme, og at den ikke kunde spaltes i sine Bestanddele ved
at udsættes for en Varme af Millioner af Grader. Før man
kjendte Legemernes Dissociation, beregnede man den
Varmegrad, som optraadte, naar Legemerne gik i Forbindelse med
hinanden, ved at dividere den hele Varmeudvikling med
Productet af den dannede Forbindelses Vægt og Varmefylde. Ved
Raisonnementer, som man i lang Tid ansaae for classiske, naaede
man saaledes til meget store Tal og fandt t. Ex. 6800°
for Brintens Forbrøndingsvarmegrad. Efterat Debray og
Deville ved sikkre pyrometriske Methoder havde viist, at
Temperaturen kun kan være 2500°, havde man kun kunnet slutte
deraf, at Vanddampenes Varmefylde forandrede sig med
Varmegraden paa en heelt uforudseet Maade og ualmindeligt stærkt.
Heldigviis kjendte man dengang allerede den sande Aarsag til
Phænomenet, og den forholdsviis lave Varmegrad beviste blot,
at Halvdelen af Vandet var dissocieret i Flammen, og at
Dissociationsspændingen er omtrent halvt saa stor som den
omgivende Lufts Spænding. Her foreligger altsaa et Tilfælde,
hvor Slutninger, som hvilede paa meget antagelige
Forudsætninger, dog vilde have indført Tal i Videnskaben, hvis
Rigtighed nu ere gjendrevne ved Forsøg, og dette Exempel
maa formane til Forsigtighed, hvor man i det Hele taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
