- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
182

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6-7. Hefte - Om Maaling af meget høie Varmegrader og om Solens Varmegrad - Gas- og Vandrørs Indflydelse paa Lynnedslagets Retning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


De Resultater, Cailletet har opnaaet, idet han bestemte
Luftarternes Rumfangsformindskelse under et Tryk af flere
hundrede Atmosphærer, vise, hvor vigtigt det er ikke for
hurtigt at antage en ensartet Sammentrykkelighed ved høie
Temperaturer ved Varmen. Inden man derfor taler om de høie
Varmegrader, som man antager for Solen, skulde man spørge,
om den ubegrændsede Tilvæxt i den af en Luftart absorberede
Varme ogsaa bevirker en ubegrændset Tilvæxt i det Tryk,
som tjener til Maaling af Temperaturen. Luft til 27000° og
760 Millimetrer Tryk vilde være saa fortyndet, som man kan
faae den med en almindelig Luftpompe. Hvor langt ere vi ikke
fra ad Experimentets Vei at have naaet en saadan Grændse.

Kort sagt, at tale om ualmindeligt høie Varmegrader
og Maalingen af samme er det Samme som at antage, at
Luftarterne kunne udvides og sammentrykkes i det
Uendelige ved Varmen, eller kunne antage en ubegrændset
Temperatur ved at indgaae chemiske Forbindelser; men dette er ikke
beviist. (Comptes rendus, Bd. 74, S. 145).

A. T.

Gas- og Vandrørs Indflydelse paa Lynnedslagets Retning.
Den almindelige Indførelse af Gas- og
Vandrør i det Indre af Bygninger, som ere forsynede med
Lynafledere, har ifølge H. Wilde væsenligt forandret Charakteren
af den Beskyttelse, disse yde, idet saadanne Bygninger vel ere
beskyttede mod Lynildens mechaniske Virkninger, men desto
mere ere udsatte for at beskadiges ved Ild.

Hidtil have Elektrikerne saavidt bekjendt ikke betragtet
Gas- og Vandrørernes Nærhed ved Lynaflederne som et farligt Moment.
H. Wilde blev selv først opmærksom derpaa i 1861 ved et
Lynnedslag i Oldham i Manchester, da han iagttog Virkningen
af en Lynstraale, som sprang ud fra Enden af et Jerntraadstoug,
som var befæstet i Nærheden af Toppen af en høi
Fabrikskorsteen for at understøtte en Telegraphtraad paa en betydelig
Strækning. Skorstenen var forsynet med en Lynafleder af
Kobber, der som sædvanligt endte i Jorden. Meget nær ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free