- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
257

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Kønigs manometriske Flammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Man gjør en lille Fordybning i en Træplade og bedækker
den med en tynd Hinde, som ikke maa være for stærkt spændt.
Ind i denne Fordybning ledes Gas gjennem en Rende,
og den kan igjen gjennem en lignende Rende føres hen
til en Gasbrænder. Antændes Gassen i Brænderen og
fortættes Luften udenfor den Hinde, der bedækker Fordybningen,
drives Gassen ud af denne, og Flammen bliver betydeligt
forlænget ved den stærkere Tilstrømning; fortyndes derimod
Luften udenfor, bliver Flammen lavere. En saadan Indretning
kalder Kønig en manometrisk Kapsel.

Vel er enhver udspændt Hinde kun istand til at dele sig
paa visse Maader og udføre de dertil svarende Svingninger,
naar man bringer den ud af sin Ligevægtsstilling, men man
er naturligviis istand til at faae den til at svinge paa en
hvilkensomhelst anden Maade, naar man sætter den i Forbindelse
med et andet svingende Legeme. Forbinder man den t. Ex.
med den ene Green af en Stemmegaffel, vil den udføre
de samme Bevægelser som denne. Erfaringen viser ogsaa,
som det vil fremgaae af det Følgende, at den manometriske
Kapsel gjengiver alle mulige Luftsvingninger.

Benyttes samtidigt flere saadanne Kapsler, som modtage
Gas fra den samme Beholder, og sættes Hinden paa een af
dem i Svingninger, vil den dertil hørende Flamme hæve og
sænke sig, som foran er sagt. Men det viser sig tillige, at
alle de andre Flammer samtidigt svinge i samme Takt, hvilket
naturligviis gjør det umuligt at benytte flere saadanne ad
Gangen, noget som er nødvendigt naar man vil sammenligne
flere Lydgivere med hinanden. Det lykkedes imidlertid Kønig
at hæve denne Ulempe ved en secundair Kapsel. Førend
Gassen træder ind i en af de Kapsler, der benyttes til at
iagttage Lydsvingerne, gaaer den gjennem en anden ganske
lignende Kapsel. Derved undgaaes den paapegede Ulempe ganske,
Bevægelsen forplanter sig vel tilbage, men idet den Hinde,
som lukker for den secundaire Kapsel, giver efter, svækkes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free