- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
264

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Et mærkeligt Hagelveir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kegleformig Fordybning, ja undertiden to saadanne Fordybninger,
der laae ligeoverfor hinanden. Mange af Hagelkornene vare
besatte med fremstaaende Pigge eller Kroge af Iis, hvorved
de fik Lighed med en Morgenstjerne. Naar man
gjennemskar et af Hagelkorne, viste det sig, at de vare dannede af
indtil 8 concentriske Lag, som afvexlende bestode af Snee og
Iis; hvert enkelt af disse syntes igjen at bestaae af tyndere
Lag. De inderste Lag vare næsten fuldkomment kugleformige,
de ydre derimod vare meget ulige udviklede i forskjellige
Retninger; i Almindelighed bemærkede man dog, at de vare
tykkest omkring en vis Storcirkel, hvilket staaer i god
Overeensstemmelse med Kornenes ydre Form. I Retning fra
Centret udad imod Omkredsen fandtes endelig en Mængde
fine Ridser og Canaler, der enten vare fyldte med Luft eller
Vand. Haglene maa have havt en overmaade stor Hastighed,
idet de naaede Jorden; dette kunde man blandt andet slutte
af, at de ved at gaae igjennem Glasruder kun frembragte runde
Huller uden Spor af Revner; i en Vinduesrude, der blev
gjennemboret af to Hagelkorn, efterlode de sig kun to Huller, der
ikke vare større, end at Haglene netop kunde passere
igjennem, og der viste sig heller ikke i dette Tilfælde nogen Revne.
Skjøndt der er gjort mangfoldige Forsøg paa at forklare
Haglenes Dannelse, kan denne Opgave dog endnu langtfra
siges at være løst paa en tilfredsstillende Maade; dog synes
det, at de Omstændigheder, der ledsagede det Hagelveir, hvorom
her er Tale, give nogen Oplysning i denne Henseende. Paa
den nævnte Dag sank Temperaturen i kort Tid over 10°, i
Nærheden af Riga rasede over store Strækninger en
ødelæggende Skypompe, mægtige Træer bleve knækkede, store
Bygninger kastedes omkuld, og mange Mennesker mistede Livet.
Dette tyder altsammen paa mægtige Bevægelser i Luften og
maa vel nærmest være foranlediget ved Sammenstødet af to
forskjellige Luftstrømninger af meget forskjellig Varmegrad.
Paa de Steder, hvor denne Skypompe berørte Jorden, bleve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free