- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
270

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Forsøg med den Fehlingske Kobber opløsning til Bestemmelse af Druesukkeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saltsyre og et Thermometer sænket i Væsken. Kolben blev
derpaa med sit Indhold opvarmet 15 Minuter i Vandbad,
eller saalænge til Thermometret viste 70°C, hvorefter det
blev taget ud, og Opløsningen fortyndet til 300CC. Hver
Cubikcentimeter af denne Opløsning svarede altsaa til 0,001754
Gram Druesukker. - Til Forsøgene benyttedes fortrinsviis
Kolber istedetfor Skaaler og Bægerglas, fordi, naar man
anvender disse sidste, den Deel som befinder sig over Væsken
kan ophedes saa stærkt at en Deel af Opløsningen kan blive
reduceret, naar man rører om eller ryster, hvilket naturligviis
giver Anledning til Feil. Ved Benyttelsen af Kolber kan dette
ikke vel finde Sted, naar man blot ryster dem, førend
Indholdet kommer i Kog.

Ved en Række af Forsøg, som meddeles i alle deres
Enkeltheder, er Patterson nu kommet til følgende Slutninger:

1) At Fehlings Kobberopløsning ikke har noget bestemt
Druesukker-Æqvivalent, som er afhængigt af dens Indhold af
Kobberilte, men at dens Evne til at forstyrre Druesukkeret
(inden visse Grændser) directe forandrer sig med Mængden af
tilstedeværende Alkalier; fremdeles at, naar Natron (NaO) er
tilstede i stort Overskud, ikke alt Kobberet kan bundfældes
af en Opløsning af Invertsukker.

2) At gamle Opløsninger kunne opfriskes ved en
Tilsætning af Natron (som de chemiske Haandbøger angive);
fremdeles at ved Tilsætning af et betydeligt Overskud af Alkali
Opløsningens Evne til at forstyrre Druesukkeret kan forøges
i den Grad, at den bliver større end den var strax efter
Opløsningens Tilberedning.

3) At i et aflukket Rum, t. Ex. i en tildeels fyldt Flaske,
al Ilten i Luften absorberes af Opløsningen.

4) At ved Lysets Indvirkning Opløsningen næsten
fuldstændigt decomponeres, og at den dannede Kulsyremængde
bliver større end der lader sig forklare af Indsugningen af
Ilten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free