Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Om Anvendelsen af Steenkulssmuld til kunstigt Brændsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne sælges med Lethed, ere imidlertid mislykkede.
Methoderne vare nemlig kun Efterligninger af de Fremgangsmaader,
man i en Række af Aar har benyttet i England, Frankrig,
Tydskland og Belgien. Den høie Priis paa de Materialier,
der benyttedes som Bindemiddel, fordyrede Fremgangsmaaderne
i altfor høi Grad. Disse Bindemidler bestod af harpixagtige
Substanser, i Steenkulstjære og heraf fremstillet fast eller
flydende Beeg. Endskjøndt disse Materialier ere blevne
benyttede med Held i Europa til Fremstilling af kunstigt Brændsel
af bituminøse og halvtbituminøse Steenkul, kunde de fine
Anthracitpartikler dog ikke uden Anvendelse af meget kraftige
Maskiner og et stærkt Tryk ved Hjælp af samme forenes saa
fast med hinanden, at Stenene eller Stykkerne bevarede deres
Sammenhæng i Ilden. Men et meget stærkt Tryk vilde af
det saaledes fabrikerede Brændsel uddrive de harpixagtige
Substanser, hvis Brintindhold er nødvendig til Brændslets
fuldstændige Forbrænding, og dette Brændsel vilde blive
liggende paa Ilden som en død Masse og kun deelviis blive
fortæret, fordi det blev bedækket af det ved Forbrændingen
dannede Askelag. Vilde man paa den anden Side ikke
underkaste Stenene et tilstrækkeligt stærkt Tryk, vilde de som
Bindemiddel benyttede harpixagtige Stoffer brænde bort, endnu
førend Kullene havde udviklet Halvdelen af deres Varme, og
Stenene vilde smuldre hen paa Ilden.
Benyttelsen af harpixagtige Stoffer som Bindemidler er
imidlertid ikke blot dyr, men ogsaa forbundet med andre
Ulemper. De udvikle nemlig ved Forbrændingen megen Røg
og tillige en saa ubehagelig Lugt, at et saadant Brændsel ikke
vilde kunne bruges i Huusholdninger. Productet vilde tillige
blive for kostbart og ikke kunne concurrere med almindelige
Steenkul.
I Paris fabrikerer man af en Blanding af Steenkulssmuld,
Saugspaaner, brugt Garvebark o. desl. med raa Steenkulstjære
et kunstigt Brændsel, som gaaer under Navn af Pariser-Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
