- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
282

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Bessemerstaal og Digelstøbestaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilfælde de samme for begge Fabrikationsmaader, og man kan
sikkert opstille den Sætning, at med samme Raamateriale og
lige omhyggelig Fabrikation vil det færdige Product i begge
Tilfælde blive lige godt. Hvor illusorisk iøvrigt Anvendelsen
af Digelstøbestaal kan være, fremgaaer blandt andet deraf, at
der gives enkelte Værker, saaledes i Omegnen af Birmingham
og Sheffield, som til Fabrikationen af Digelstøbestaal
udelukkende benytte Affaldet fra de omliggende Bessemerværker.

Der er desuden een Omstændighed, som taler for
Bessemerstaalet, nemlig dets store Eensartethed; thi i hver Digel
smeltes kun 50 Pund, medens man i Converteren paa
eengang tager 4 Tons under Arbeide. Hvis man vil støbe større
Stykker, maa man tømme flere saadanne Digler ud i een
Form. Men Indholdet af de forskjellige Digler kan kun være
eens, naar Beskaffenheden af det anvendte Jern og af
Tilslaget er den samme, naar Diglernes Indhold af Silicium er
eens og naar Varmegraden for Indsmeltningen er eens for
alle Digler. Derfor ere større Stykker af Digelstøbestaal
sjeldent eensartede, og man kan saaledes ad chemisk Vei
overbevise sig om, at de to Ender af en Axe af
Digelstøbestaal altid vise en betydeligt forskjellig Kulstofmængde. Deraf
kommer det, at Digelstøbestaal ofte er saa vanskelig at
forarbeide.

Denne store Eensartethed i Production er Grunden til,
at Bessemerstaal-Fabrikanterne i Frankrig og Belgien have
kunnet fortrænge Digelstøbestaalet, selv hvor man stillede
de allerhøjeste Fordringer til Materialet, saaledes ved
Geværfabrikationen. Den franske Armees Chassepotgeværer ere
saaledes udelukkende fabrikerede af Bessemerstaal fra Petin
Gaudet
. I Belgien har Bessemerværket John Cockerill
ganske fortrængt Digelstøbestaalet fra Geværfabrikationen,
navnligt fra Albini-Geværerne. Det Samme er Tilfældet i
andre Fabrikationsgrene. Axer og Bandager (Hjulringe)
kjendes i England kun af Bessemerstaal. London- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free