Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Hollefreunds Apparat til Mæskning ved Høitryk i Brændeviinsbrænderier og Pasteurs Øl-gjæring i fermentfri Luft. - Iagttagelser og Betragtninger over Vandbygningskalk og lignende Fabrikata.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indmæskes i det beskrevne Apparat. Karrumsbeskatningen
synes ikke at være nogen Hindring, men skulde det være
Tilfældet, vil dette være en Grund mere til at forlade denne
og indføre den mere rationelle Productbeskatning.
Det vil sees, at Sukkerdannelsen, naar der arbeides efter
Hollefreunds Methode, foregaaer uden Luftens Adgang i et
lukket Apparat. Dette er en ikke uvæsenlig Deel af
Methoden, idet det maa antages, at Mælkesyren, som dannes paa
Sukkerets Bekostning, derved optræder i mindre Mængde.
Ved et Patent, som er udtaget i Frankrig, tilsigter Pasteur
nu ogsaa at udelukke Fermenterne under Gjæringen, saaat
man kan anvende en høiere Varmegrad. Patentet gjælder
Tilvirkning af Øl. Den kogte Tyndmæsk bringes i lukkede
Trækar, hvor man lader den afkjøle i en Strøm af Kulsyre
eller Luft, som iforveien ved Opvarmning er bleven befriet
for fermentagtige Legemer og derpaa afkjølet; dernæst
tilsættes Gjær. Efter den første Gjæring fyldes Øllet paa Fade,
hvor det gjærer færdigt og klares. Da man ved denne
Methode udelukker de forskjellige Fermenter, der kunne
fremkalde t. Ex. Mælkesyre- og Smørsyredannelse, behøver man
ikke at lade Gjæringen foregaae ved lav Temperatur, sparer
altsaa Ild; tillige undgaaes Tab ved Fordampning, og da
Fremgangsmaaden i det Hele er betydeligt simplere og
hurtigere, formindskes ogsaa Tabet af denne Grund betydeligt.
Den nye Bryggemaade skal kunne anvendes til stærkt eller
svagt, lyst eller mørkt Øl. (Berichte d. d. chem. Gesellschaft,
1872, S. 741 og 743).
A. T.
Iagttagelser og Betragtninger over Vandbygningskalk og lignende Fabrikata.
Det udstrakte Studium, som Videnskab og Praxis i næsten 40 Aar har
underkastet den saakaldte Vandbygningskalk, har fremdraget en heel
Række af Materialier, som indordnes under een større Gruppe
ved den fælles Egenskab at være hydrauliske. Ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
