- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
301

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Iagttagelser og Betragtninger over Vandbygningskalk og lignende Fabrikata.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egenskab forstaaer man som bekjendt den Egenskab hos
vedkommende Stoffer, efter at de i Meelform ere blevne udrørte
med Vand, efterhaanden at stivne til en steenagtig Masse,
hvis Haardhed overgaaer den almindelige Muurkalks. De
hidtil bekjendte Led af denne Gruppe ere den naturlige
hydrauliske Kalk, med Roman-Cementen i Spidsen,
Portlandcementen og beslægtede Kunstproducter, Vandbygningskalk
tilberedt af Trass, Santorin og Puzzolane, dernæst Scotts
Cement, Kalkaluminaterne, endelig den glødede Gips og den
brændte Magnesia.

Med Størkningen og Hærdningen af disse Stoffer gaaer i
alle Tilfælde den chemiske Binding af Vand, Hydratdannelsen,
Haand i Haand. Medens der ikke er Tvivl herom, er man
endnu ikke, trods en vidtløftig speculativ og experimental
Discussion, kommet til en klar og definitiv Forstaaelse af selve
Hærdningsprocessens indre Forløb i Forening med de
Phænomener, som betinge Resultatet. Aarsagen hertil maa
navnligt søges i, at man først og fortrinsviis har studeret
Hydrauliciteten i de vanskeligste og meest forviklede Tilfælde, nemlig
ved de hydrauliske Silicater, og at man ikke tilstrækkeligt har
adskilt Hærdningens chemiske Proces fra den mechaniske, ja
i Reglen har identificeret begge.

Fr. Knapps Iagttagelser og Betragtninger, som meddeles
nedenfor, ere bestemte til at levere et Bidrag til Forstaaelsen
af Hydrauliciteten fra det sidstnævnte Synspunct.

Tænker man sig, som Tilfældet er ved Tilberedelsen af
den hydrauliske Muurkalk, at et Antal af Pulverets Korn ligger
i umiddelbar Berøring ved Siden af hinanden, saa ville de
ved Overgangen til Hydrat, altsaa idet de gaae over til eet
Legeme, danne et eneste Stykke og hæfte sammen paa
Berøringsfladerne. Denne Sammenheftning bliver gjort umulig,
naar Kornene fra Begyndelsen af ligge for langt fra hinanden,
t Ex. ere udrørte i et Overskud af Vand. Sammenhængen
vil blive desto stærkere, jo flere Berøringspuncter der findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free