Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Dannelsen af Urinstoffet i det dyriske Legeme. - Om Anvendelen af Svovlbrintereactionerne ved Undersøgelser paa den tørre Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemer. Tillige forudsætter Theorien, at der for hver to
Moleculer Qvælstof udskilles 1 Molecul Svovl. Men dette
Forhold finder ikke Sted. I en Forsøgsrække kom saaledes
paa omtrent 3,5 Gram Qvælstof (pr. Dag) kun 0,2 Svovl (som
Svovlsyre), medens Theorien fordrer 4 Gram. Mennesket
udskiller ogsaa dagligt c. 25 Gram Urinstof, men idet Høieste
2,5 Gram Svovlsyre. Forholdet er altsaa heller ikke tilstede
her. Salkowski mener derfor, at vel al Svovlsyren men
kun endeel af Urinstoffet dannes paa den af Schultzen
beskrevne Maade. (Berichte d. deutsch. chem. Gesellschaft,
1872, S. 637).
A. T.
Om Anvendelen af Svovlbrintereactionerne ved Undersøgelser paa den tørre Vei.
Paa Grund af den store Betydning, som Reactionerne med Svovlbrinte have
for de analytiske Undersøgelser paa den vaade Vei, er det
mærkeligt, at der ikke er fundet nogen tilsvarende Methode
til Brug ved Undersøgelser for Blæserøret. Da F. Landauer
paa en længere Reise hyppigt havde Anledning til at anstille
analytiske Undersøgelser, ved hvilke kun Blæserøret stod til
hans Raadighed, blev denne Mangel ham ret følelig, og han
udfandt derfor en Methode, hvorved Sulphidreactionerne ogsaa
kunne benyttes paa den vaade Vei.
Det svovlundersyrlige Natron benyttes bedst i nævnte
Øiemed. Blander man en Metalforbindelse med pulveriseret
svovlundersyrligt Natron og udsætter Blandingen paa en
Boraxperle for den indre Blæserørsflamme, fremtræde
Svovlbrintereactionerne tydeligt. Denne Methode har imidlertid
den Ulempe, at flygtige Stoffer, som Arsenik- og
Qviksølvforbindelser, kun ved Anvendelsen af særegne
Forsigtighedsregler give Reactioner, og at den Farvning, Perlen faaer ved
Hepardannelse, let giver Anledning til Vildfarelser. Det
er derfor bedre at opvarme det pulveriserede Stof, som skal
undersøges, med det nævnte Reagens i et Prøveglas. Denne
simplere Fremgangsmaade er meget praktisk, da den smeltede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
