Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 / 330 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Hefte - Julius Thomsen: Om Brintens Affinitet til Metalloiderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ganske i Overeensstemmelse med dette Kulstoffets
Forhold viser det sig, at Dannelsen af de simple
Kulstofforbindelser altid, paa en enkelt Undtagelse nær, ere ledsagede af
en Varmeabsorption eller vilde være det, hvis de directe
kunde fremstilles; dette er saaledes Tilfældet med Acetylen,
Cyan, Svovlkulstof og Chlorkulstof. Kun een Undtagelse er
bekjendt: kun med Ilten forbinder Kulstoffet sig under
Varmeudvikling, selv naar kun det laveste Iltningstrin,
Kulilten, dannes. Men sammenligner man Varmephænomenet ved
Dannelsen af Kulstoffets begge Udviklingstrin noget nærmere,
viser Forholdet til Ilten sig kun som en tilsyneladende
Undtagelse. Man har nemlig:

(C, O)	= 26800c
(CO, O)	= 66800.

Medens derfor det første Atom Ilt, som forbinder sig med
Kulstoffet, kun udvikler 26800^c, er Varmeudviklingen ved det
andet Atom Ilt, som omdanner Kulilten til Kulsyre, 66800° eller
2 1/2 Gange saa stor. Efter alt hvad Undersøgelser om
Iltningen af andre Legemer lærer, maa man antage, at det
første Iltatom udvikler den største Varmemængde, de følgende
en mindre, eller idetmindste ikke som her, en betydeligt
større. Man kan derfor vel uddrage den Slutning, at hvis
Iltens Affinitet til Kulstof overhovedet ikke var saa stor som
den er, vilde her ogsaa det første Iltningsproduct optræde
med en tilsyneladende negativ Affinitet.

Kulstoffets hele Forhold lader sig simpelt
forklare derved, at Kulstoffet i den Tilstand, hvori
vi kjende det i Kulstof, Graphit eller Diamant,
befinder sig i en negativ eller passiv Tilstand, af
hvilken det først maa bringes ud, førend det kan
danne chemiske Forbindelser med andre
Grundstoffer, og at et Kraftforbrug udkræves til at
overføre det fra den passive Tilstand til den, hvori
andre Grundstoffer befinde sig. Størrelsen af dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>