Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 / 344 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Hefte - Mælkens Udseende under mikroskopet før og efter Kjærningen og Afskumningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nok saa længe, hvilket man overbeviser sig om ved
Mikroskopet.
Boussingault har bestemt Smørmængden, som bliver
tilbage i Kjærnemælk af Mælk, paa to Maader; for det første,
idet han beregner den efter Tabet ved Kjærningen af
Mælken, hvis Smørindhold var bekjendt, og for det andet ved
directe at bestemme Indholdet.

	Smør.
Af 1000 Dele Mælk, som indeholdt......	40,4
blev ved Kjærning i Gjennemsnit vundet	29,5
Differensen udgjør den i 970,5 kjærnet Mælk tilbageblevne Smørmængde	10,8
1000 Dele Kjærnemælk af Mælk indeholdt derfor	11,1
Ved 7 directe Bestemmelser fandtes	9,3.

I Kjærnemælken fra Mælk blev derfor Fjerdedelen af
Mælkens hele Smørmængde tilbage, og den opdages let
under Mikroskopet.

Medens i den normale Mælk Smør- eller Fedtkuglerne
ligge tæt op til hinanden, saa at de frie Mellemrum kun
have ringe Udstrækning, liggw de i den af Mælk vundne
Kjærnemælk langt mere spredt, formede til enkelte Grupper,
og Mælken er mere klar, sandsynligviis fordi ved
Kjærningsprocessen Kuglerne ere smeltede sammen; i denne Tilstand
kunne de dog ikke fuldstændigt forenes. Ved længere rolig
Henstand under Omstændigheder, hvor denne Kjærnemælk
ikke bliver suur, stige en Del af disse spredte Smørkugler
op til Overfladen, men dette saaledes dannede Flødelag er saa
tyndt, at det vanskeligt skummes af. Dette Indhold af Smør
forbedrer selvfølgeligt Kjærnemælken, hvor den benyttes til
Ost eller som Svineføde. De magre Oste indeholde derfor altid
en vis Mængde Fedt, hvad enten de ere tilberedte af
afskummet Mælk eller af kjærnet Mælk.

Boussingault omtaler dernæst den afskummede Mælk.
Mælken deler sig ved en rolig Henstand ved en Varmegrad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>