- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
376

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titel og Indhold - 12. Hefte - En Undersøgelse af Sukkerstoffet paa Lindebladene. - Elektriciteten anvendt mod uvorne Heste.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Boussingault, efterat Bladene vare vaskede rene for Bladlusene, at
der viste sig klæbrige Smaapuncter, i Begyndelsen næsten
nsynlige, men som bredte sig mere og mere, saaat de tilsidst
bedækkede den øverste Side af Bladet. Denne langsomme og
tiltagende Udbredelse af Honningduggen fandt aabenbart Sted
uden Bladlusenes Medvirkning; de kom først senere, ligesom
Fluer og Bier, for at ernære sig af Sukkerstoffet eller indsamle
det. (Comptes rendus, Bd. 74, S. 87, 8 Jan. 1872).

A. T.

Elektriciteten anvendt mod uvorne Heste.
Sidot har construeret et elektrisk Apparat bestemt til at
standse løbske Heste ved at give dem et elektrisk Stød,
naar de begynde at løbe. Ledningerne ligge i Tømmerne og
føre hver til sin isolerede Knap paa Bedslet. Det elektriske
Apparat, construeret af Trouvé, findes i en lille Lædertaske,
som af sig selv indtager en lodret Stilling, men løftes det af
Kudsken op i vandret Stilling, frembringes en Strøm i en
Inductionsspiral, og Hesten faaer Slaget mellem de to
omtalte Knapper hver paa sin Side af Bidslet. Paa denne Maade
er det lykkedes at standse Heste, som vare i fuld Fart,
aldeles pludseligt. Ved de Forsøg, som Omnibuscompagniet i
Paris har anstillet, var Resultatet dog langt fra altid det samme,
og i eet Tilfælde, hvor Hesten var i fuld Galop, gav den sig
endda til at løbe hurtigere.

Paa en lignende Maade kunne ogsaa Krybbebidere
cureres, idet der paa Randen af Krybben er anbragt en Leder
saaledes, at Hesten faaer et Slag, idet Munden berører samme.
Denne Methode anvendtes paa en Hest, som 15 til 20 Gange
i hvert Minut gnavede paa Krybben. Ved den første Rystelse
kastede Hesten Hovedet tilbage og standsede med sin Vane i
tretten Minuter; det næste Slag fremkaldte en Standsning af
halvanden Time, og det fjerde Mellemrum var allerede ti
Timer. To Dage efter, da en Commission skulde undersøge
Forholdet, vilde den slet ikke mere bide i Krybben. (Bull.
soc. d’encouragement, 1872, S. 471.)

A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free